2022-08-13 18:02:39

Mitrovic brændte straffe i tam deler med Wolves

Wolverhampton og Fulham spillede lørdag 0-0 i Premier League i en tam affære, hvor Aleksandar Mitrovic dog brændte straffe på Jose Sa. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Wolverhampton led et hårdt nederlag i premieren af Premier League mod Leeds og skulle på hjemmebane lørdag derfor op på hesten igen mod oprykkerne fra Fulham. 

Gæsterne havde dog modsat Wolves fået en fornem start på tilværelsen i Premier League i denne sæson med et uafgjort resultat hjemme mod Liverpool. 

Det skulle dog ikke ligefrem blive et festfyrværkeri af en kamp, hvad angik målchancer og flot angrebsspil. 

Således fik hjemmeholdet lov til at stå for boldbesiddelsen i første halvleg, mens Fulham forsøgte at komme afsted i hurtige kontrastød ligesom mod Liverpool. 

Ingen af holdene havde dog den store succes med deres foretagender, og så måtte vi frem til anden halvleg, hvor gæsterne begyndte at byde sig lidt mere til. 

Med ti minutter tilbage af kampen fik de så også tilkæmpet sig et straffespark, men modsat i første runde, kunne Aleksandar Mitrovic ikke få netmaskerne til at blafre, idet Jose Sa fremførte en stærk redning på stregen. 

Det blev i sidste ende en pointgivende redning for hjemmeholdet, for der kom herefter aldrig nogle mål i kampen på trods af en intens afslutning med temperamenterne i kog. 

Ét point måtte de to hold dermed hver især tage til takke med efter 0-0. 

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
annonce
0