2022-10-01 18:15:36

Newcastle kørte Fulham over efter fremragende Almiron-flugter

Newcastle fik endelig en sejr i Premier League, da de slog Fulham med 4-1 i et opgør, hvor Miguel Almiron scorede to mål. Fulham fik dog smidt Nathaniel Chalobah ud med et rødt kort efter otte minutter.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 9. runde

FT

FUL

1 - 4

NEW

8'
0 0
Nathaniel Chalobah
Rødt kort
11'
0 1
Callum Wilson
Mål
33'
0 2
Miguel Almiron
Mål
43'
0 3
Sean Longstaff
Mål
57'
0 4
Miguel Almiron
Mål
88'
1 4
Bobby Reid
Mål

Newcastle indledte Premier League-sæsonen med at slå Nottingham Forest, men siden da har de faktisk ikke vundet en eneste kamp.

Det er nemlig blevet til fem uafgjorte kampe og et enkelt nederlag, og derfor var Eddie Howes mandskab på jagt efter en tiltrængt sejr, da de var på besøg hos Fulham på Craven Cottage.

Værterne fra Fulham kom i problemer med det samme, da Nathaniel Chalobah efter kun otte minutter blev udvist med et rødt kort.

Det fik gæsterne fra Newcastle udnyttet hurtigt, da Callum Wilson nemt kunne prikke en løs bold i mål ved bagerste stang kort tid efter.

Newcastle indledte nu jagten på deres andet mål, og det fik de 22 minutter senere, da Miguel Almiron var på pletten. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Newcastle kørte Fulham over efter fremragende Almiron-flugter
Foto: Andrew Boyers/Reuters/Ritzau Scanpix

Her blev han spillet fri i feltet af Bruno Guimaraes ude i højre siden, hvor Almiron på fremragende vis flugtede bolden helt op i krydset fra en spids vinkel.

Nu forsøgte Fulham at forsvare sig hjem til pausen, men Newcastle skulle lige have et ekstra mål. Det fik de ti minutter senere, da Sean Longstaff var hurtigst over en ripost i feltet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efter pausen var Almiron igen i fokus, da han efter 57 minutter endnu engang blev Fulhams onde ånd.

Her satte Newcastle et godt angreb sammen, hvor de fik splittet Fulhams defensiv ad, og så kunne Almiron sætte sit fod på et indlæg fra Joe Willock til 4-0.

Fulham fik dog pyntet på resultat kort tid før slutfløjt, da Neeskens Kebano slog et fremragende indlæg mod bagerste stolpe, hvor Bobby Reid kom flyvende og kunne heade en reducering til 1-4 i mål.

Det endte med at blive kampens sidste scoring, og dermed kan Newcastle rejse hjem med en 4-1-sejr, som er deres første sejr i syv kampe i Premier League.

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 9. runde

FT

FUL

1 - 4

NEW

8'
0 0
Nathaniel Chalobah
Rødt kort
11'
0 1
Callum Wilson
Mål
33'
0 2
Miguel Almiron
Mål
43'
0 3
Sean Longstaff
Mål
57'
0 4
Miguel Almiron
Mål
88'
1 4
Bobby Reid
Mål

5 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0