



Manager Nathan Jones fik lørdag sin debut for Southampton i kampen mod Liverpool i Premier League. Udeholdet kunne ikke rejse fra Liverpool med point og tabte med 1-3.
Den nye manager var ikke helt tilfreds med præstationen, men så dog gode takter.
Det siger han til Sky Sports i et interview efter kampen.
- Det ville have været nemt for mig ikke at tage kampen, men det var vigtigt for mig at lære noget om mine spillere. I første halvleg var vi for passive, og vi tillod nogle verdensklassespillere at gøre, hvad de ville. Målet før pausen kostede os dyrt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- I anden halvleg var vi meget bedre, mere aggressive, og det er jeg rigtig glad for. Vi tvang målmanden (Alisson, red.) til at lave tre rigtig gode redninger. Resultatet er nok retfærdigt, men jeg er tilfreds med anden halvleg. Vi var bedre efter pausen.
- Jeg så en ung gruppe, der viste, at de kan klare sig på et sted som Anfield. Der er mange ting, som jeg er rigtig, rigtig glad for, og jeg har lært meget i dag.
Jones blev hentet til Southampton fra Luton Town. Før det stod han i spidsen for Stoke City.