2022-07-29 06:30:02

O'Riley kender til Leicester-interesse: Vil blive i Celtic

Den danske U21-landsholdsspiller Matt O'Riley er bekendt med, at Leicester er interesseret i ham, men han fortæller til bold.dk, at han ønsker at blive i Celtic.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Premiership - 1. runde

FT

CEL

2 - 0

ABE

Matt O'Rileys karriere galoperer af sted i et heftigt tempo.

Siden han i januar skiftede fra League One-klubben MK Dons til Celtic har han udviklet sig til at blive en stamspiller i den skotske storklub, som han i øvrigt vandt mesterskabet med i den forgangne sæson. 

Samtidig har O'Riley også spillet sig ind på det danske U21-landshold, mens han også var en del af A-landsholdets åbne træninger forud for Nations League-kampagnen i juni. 

Imponerende takter af den kaliber går sjældent ubemærket hen, og det er heller ikke tilfældet for Matt O'Rileys vedkommende.

Den engelske avis The Telegraph erfarede for nylig, at den dansk-engelske midtbanespiller er på ønskelisten i Leicester, der angiveligt har kig på forstærkninger til den centrale midtbane denne sommer.

Kender til interessen

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -O'Riley kender til Leicester-interesse: Vil blive i Celtic
Foto: Bo Amstrup/Boamstrup/Ritzau Scanpix

Rygtet har noget på sig, for O'Riley fortæller til bold.dk, at han kender til interessen fra den engelske klub, der vandt Premier League i 2016. 

- Ja, jeg har hørt lidt om interessen fra Leicester, men det er ikke noget, jeg tænker på lige nu faktisk, siger han og fortsætter.

- Transfervinduet er ret vildt med rygter og interesse, men jeg er bekendt med, at Leicester er lidt lune på mig. Lige nu synes jeg dog, at Celtic er et godt sted at værre.

- Jeg har gode venner omkring mig, mit forhold til træneren er godt, og fansene er noget helt særligt. Jeg føler, at Celtic er det perfekte sted for mig, men det er selvfølgelig fedt med interesse, for det betyder, at jeg spiller godt, siger han.

Vil blive i Celtic

Regner du med at spille i Celtic i næste sæson?

- Ja, helt klart. Det er en kæmpe klub, og nu skal vi spille Champions League mod en masse store klubber. Det er en kæmpe drøm for mig. 

- Jeg har håbet på det, siden jeg var en lille dreng, og nu skal jeg spille mod de bedste spillere i verden, så jeg glæder mig bare til at komme i gang, fastslår midtbanespilleren.

21-årige O'Riley synes selv, at han har haft lige lovlig med fart på karrieren det seneste halve år. Han fortæller desuden, at Leicester-interessen også er en god ting for Celtic.

- Der er sket meget, ja. Måske lidt for meget. Jeg prøver ikke at tænke for meget på fremtiden, men det er selvfølgelig rart for mig at vide, at en klub som Leicester er interesseret. 

- Jeg synes også, at det er godt for Celtic, for det viser, at vi har nogle gode spillere herovre. Det betyder bare, at vi skal fortsætte med at spille, som vi gør, afslutter O'Riley.

Celtic indleder sæsonen på søndag, hvor de tager imod Aberdeen klokken 17:30.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Premiership - 1. runde

FT

CEL

2 - 0

ABE

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce