2024-07-02 16:21:09

Premier League-interesse for Schmeichel

Kasper Schmeichel kan vende retur til verdens bedste liga – Wolverhampton viser interesse i den 37-årige dansker.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Kasper Schmeichel skal med stor sikkerhed ud at finde en ny arbejdsgiver.

Og det kan godt blive et glædeligt gensyn med Premier League.

En drømmedestination for Kasper Schmeichel, der altid har talt varmt om Premier League, som han kalder verdens bedste liga.

For Wolverhampton viser nu interesse for den danske landsholdskeeper, der er transferfri.

Footballtransfers skriver det, og Bold forstår, at interessen er reel for den 37-årige dansker. Efter hvad Bold forstår, er der også kontakt mellem parterne.

Aftalen med Anderlecht er udløbet. Og intet tyder på, at han fortsætter karrieren i Belgien, fordi den belgiske topklub formentlig ikke kan honorere de økonomiske krav, som Kasper Schmeichel har til sin fremtidige arbejdsgiver.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Premier League-interesse for Schmeichel
Foto: Thilo Schmuelgen/Reuters/Ritzau Scanpix

Han er fri på markedet, efter aftalen med Nice også er ophørt, selv om han faktisk havde ét år igen af den aftale, han indgik i 2022 med den franske topklub.

Han nåede ét år i Nice, så rejste han til Anderlecht.

Med sig fik han sin Nice-løn til Anderlecht, og dermed står han nu i en situation, hvor han skal beslutte sig om fremtiden.

Kasper Schmeichel slog overfor Bold fast før EM, at han havde afvist tilbud fra Saudi-Arabien, som han ikke vil spille i, fordi det kan koste landsholdskarrieren.

- Ligaens niveau er ikke på højde med ligaerne i Europa. Derfor vil det også koste landsholdspladsen, hvis man skifter til en liga på et lavere niveau, sagde Kasper Schmeichel.

Kasper Schmeichel har spillet hovedparten af sin karriere i Premier League, hvor han har optrådt for Manchester City og Leicester.

I Leicester var han i 2016 højst overraskende med til at vinde Premier League.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce