Kun med Bold+
Det er særligt i Liverpool, at man finder rundens bedste køb, da kampprogrammet i den næste måned er gunstigt for Anfield-holdet.
FC Bold fik en fornuftig start på Premier Manager med en placering som nummer 2.430 svarende til top 10%:
Målmand
Skal der investeres i en målmand plejer David Raya at stå øverst i denne artikel hver uge, men for en gang skyld er det anderledes, da Liverpools kampprogram er så attraktivt, at Alisson Becker (4.500.000) er det bedst køb. Liverpool møder i de næste 3 runder Nottingham Forest (h), Ipswich (u) og Fulham (h).

FOTO: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix
Generelt er det imidlertid ikke en runde, hvor man bør handle på målmandspositionen, og jeg mener således også at den eneste målmand man bør købe til runden er Alisson Becker. Der er dog en enkelt undtagelse, og det er de managerspillere, der ligesom undertegnede investerede i den billige Kjell Scherpen i Ipswich. Gjorde man det så mener jeg at man nu bør skifte til Hulls billige keeper Konstantinos Tzolakis (3.152.000), der stod en virkelig flot kamp mod Manchester United. Godt nok har bookmakerne Coventry som favoritter, men mulighederne for point børe være langt bedre i hos Hull end hos Ipswich.
Har mange penge til en lidt større investering, så er den populære Sunderland keeper Robin Roeffs (3.500.000) og den lidt dyrere Coventry keeper Carl Rushworth (4.000.000) de bedste køb i prislejet til kun én runde.
Forsvaret
I forsvaret er Virgil van Dijk (5.000.000) et rigtig godt køb og en god mulighed for at differentiere sig med et ejerskab på under 5%. Van Dijk har scoret 6 Premier League mål i 2026 alene og med Liverpools kampprogram de næste spillerunder, kan det 7. Premier League mål være lige rundt om hjørnet.


Premier League