Bold+ -Premier Manager: Holdet uden udskiftninger
Foto: Det bedste basishold
2026-08-06 13:30:00
Foto: Det bedste basishold

Premier Manager: Holdet uden udskiftninger

Premier League sæsonstarten nærmer sig, og jeg kommer her med mit bedste bud på et Basishold, der kan klare sig godt igennem alle 20 runder af Premier Manager efterår 2026.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Kun med Bold+

For et år siden lavede jeg en lignende optakt. Jeg havde Trafford fra Manchester City på mål og spillere på som ikke var etablerede spillere, men lignede spillere, der vil blive faste i den forestående sæson. Sådan gik det ikke for alles vedkommende og kombineret med mange skader endte Basisholdet med kun at have 6-7 spillere i aktion i hver runde, men sluttede på trods af det i top 14%.

Der var også positive forudsigelser. For eksempel skrev jeg for et år siden: ” Et billigt langskud med stor upside er Igor Thiago (2.500.000). Brentford spilleren blev for sæsoner tilbage hentet ind som afløser den dag Ivan Tooney skulle sælges.”

Den slags valg vil jeg dog forsøge at gå udenom på grund af den indlysende risiko, der også er forbundet med uprøvede kræfter. Alligevel har jeg dog nogle anbefalinger på et par af de mere risikable spillere, hvis man vil tage en chance med ens spillervalg på et par af ens positioner.

Målmand 

Arsenals defensiv var igen i sidste sæson Premier Leagues bedste. Man afgav kun 33 expected goals (xGA 33,3) til modstanderne, hvilket var hele xGA 13 færre end nr. 2 Manchester City. Skønt Saliba er skadet i begyndelsen af sæsonen, forventer jeg fortsat, at Arsenals forsvar vil være det bedste, hvorfor David Raya (5.500.000) er mit favoritvalg blandt de dyre målmænd.

Raya er spillets bedste målmand og i sidste sæson var Arsenals forsvar målt på xGA langt bedre end konkurrenterne. FOTO: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix 

Jeg ser dog stadig bedst værdi i at gå billigt på målmandsposten og her er Leeds keeper Lucas Perri (3.000.000) billigst og bedst. Leeds havde, målt på xGA, den syvende bedste defensiv i Premier League, hvorfor der ikke er grund til at kigge andre veje.

Skulle jeg alligevel pege på et par alternativer ville det være Sunderlands Robin Roeffs (3.500.000) eller tage chancen på Tottenhams Antonin Kinsky (4.000.000), hvis hold i en horribel sæson stadig kun afgav sjette færrest expected goals til modstanderne.

Forsvaret

I forsvaret er jeg interesseret i at bruge så få penge som muligt, for at kunne bruge mine penge i angrebet. Jeg skal dog sikre mig, at de spillere jeg investerer i får fast spilletid på trods at et billigt prisskilt.

Af de dyre spillere er min favorit Arsenals Jurrien Timber (4.500.000), der lå på flotte xG90 0,15 i sidste sæson, og bør være en sikker mand på Arsenals holdkort.

Til en million billigere er der en lang række fine køb. Et rigtigt x-faktor indkøb er Crystal Palaces Daniel Munoz (3.500.000), der til VM var Columbias farligste og i Palaces sidste sæson lavede 4 mål og 3 assists. Mål lavede Tottenhams Micky van de Ven (3.500.000) også i sidste sæson. Syv scoringer blev det til for hollænderen, der med Tottenham er bookmakernes sjette største favorit til mesterskabet.