2025-06-08 00:05:30

Riemer og Frank jokede om Tottenham: Jeg håber det for ham

Brian Riemer og Thomas Frank har joket med, at Tottenham skulle være duoens næste skridt, fortalte den danske landstræner efter sejren over Nordirland. Udtalelserne bliver ikke mindre spændende af, at Thomas Frank rygtes kraftigt til den engelske storklub i de her dage.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Parken

Bliver Thomas Frank den nye manager i Tottenham? 

Det er et af de helt store spørgsmål i både dansk og engelsk fodbold i de her dage.

Efter fyringen af Ange Postecoglou er Spurs i fuld gang med rekrutteringen af en ny boss, og ifølge adskillige troværdige medier er Thomas Frank, der har nydt stor succes i Brentford, en spidskandidat.

Landstræner Brian Riemer var assistenttræner for Thomas Frank fra 2018 til 2022 i netop Brentford, så det var meget naturligt at spørge ham ind til rygterne efter lørdagens 2-1-sejr over Nordirland.

Passer han godt til det job?

- Ja, det synes jeg. Det er en klub, der har haft lidt udfordringer henover sæsonen, og der er noget af et arbejde. Men jeg synes, Thomas så meget fortjener den chance. Han har gjort et fuldstændig fantastisk stykke arbejde. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Riemer og Frank jokede om Tottenham: Jeg håber det for ham
Foto: Molly Darlington/Reuters/Ritzau Scanpix

- Jeg var med de første fem år på rejsen. Der er vel ikke meget i dansk fodboldhistorie, der kan sammenlignes med det. Jeg håber så meget, at han får det skifte en dag. Om det så bliver til Tottenham eller et andet sted. Det må vi se. Men han fortjener det. Jeg ved ikke, hvor det står henne, men jeg håber det for ham.

Er det fristende at tage med ham? 

- Jeg vil sige det på den her måde. Tottenham har altid været min favoritklub, og da vi var i Brentford, jokede vi altid med, at hvis vi skal videre, så skal vi til Tottenham. Nu må vi se, om han ringer. Ej, jeg bliver her. Jeg er et rigtig godt sted nu.

Thomas Frank har stået i spidsen for Brentford i 317 kampe. 

Spørgsmålet er, om han når flere.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce