2026-02-19 21:07:37

Rygtetid: Liverpool nærmer sig ung brasilianer

Her er den seneste udgave af Bolds rygtetid.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 27. runde

FT

AVL

1 - 1

LEE

Rygtetid er Bolds transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet. 

Intet er endeligt her, men vi vil forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter.

Liverpool nærmer sig ung brasilianer
Liverpool er angiveligt i dialog med Palmeiras om en aftale for den 21-årige kantspiller Allan Elias. 

Det skriver det brasilianske medie The Football.

Palmeiras skulle kræve 30 millioner pund, 257 millioner kroner, for kantspilleren. 

Prisskiltet er efter sigende ikke noget, der skræmmer Liverpool væk. Men den engelske klub kan se frem til konkurrence om Allan Elias' underskrift. 

Ifølge The Football er Benfica også interesseret i at hente ham. 

Allan Elias er noteret for 64 kampe for Palmeiras' førstehold. 
Sancho kan hentes gratis
Manchester United har efter sigende opgivet alt håb om at sælge Jadon Sancho og er derfor klar til at lade ham gå på en fri transfer til sommer.

Det erfarer The Sun.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Rygtetid: Liverpool nærmer sig ung brasilianer
Foto: Scott Heppell/Reuters/Ritzau Scanpix

Aktuelt står Sanchos kontrakt til at udløbe ved udgangen af juni, men United har en option, der gør det muligt for klubben at lægge et ekstra år på aftalen.

Tidligere har det været fremme, at United overvejede at gøre brug af optionen for på den måde at kunne sælge Sancho til sommer, men det er den mission, som de røde djævle nu angiveligt har givet op på.

The Sun mener at vide, at Uniteds sportslige ledelse har opgivet alt håb om at hive lidt økonomi i land på den 25-årige englænder, der således står til at stå uden klub og kontrakt til sommer. 

Sancho er lige nu udlejet til Aston Villa i resten af indeværende sæson. 

Bo Svensson på Brightons liste
Fabian Hürzeler er under pres i Brighton. 

Tyskerens mandskab er inde i en dårlig stime med seks kampe uden sejr. 

Meldingerne fra det engelske er, at Hürzeler ikke er fyringstruet lige nu, men det kan han blive, hvis de dårlige resultater fortsætter. 

Hvis det skulle ske, så har Brighton selvfølgelig en liste klar. 

I den forbindelse skriver Football Insider, at danske Bo Svensson er en mulig kandidat. 

Det samme er Edin Terzic, Kjetil Knutsen og Kieran McKenna. 

Bo Svenssons agent har tidligere udtalt, at den danske træner gerne vil vente til sommer, før han tager et nyt job. 

Læs mere om det her

United overvejer Mac Allister
Manchester United har Alexis Mac Allister på radaren forud for sommerens transfervindue.

Det erfarer Daily Star. 

Mediet skriver, at Uniteds sportslige ledelse holder øje med den argentinske midtbanespillers situation i Liverpool. 

27-årige Mac Allister overvejer efter sigende at forlade The Reds efter indeværende sæson, og det har fået de røde djævle til at spærre øjnene op. 

Skulle det lykkes for United at hente Mac Allister, vil det være ganske opsigtsvækkende, idet klubben har en langvarig rivalisering til Liverpool.

Alexis Mac Allister har kontrakt i Liverpool til 2028.

Storklubber lurer på Real Madrid-talent
19-årige Victor Valdepenas har i denne sæson fået sin debut for Real Madrid.

Nu meldes den unge forsvarsspiller på radaren i flere europæiske storklubber.

AS skriver, at Arsenal er det seneste hold i rækken, der er interesserede i spanieren.

Tidligere har Bundesliga-klubberne Borussia Dortmund og Bayer Leverkusen været nævnt, mens AC Milan eftersigende også har øje på ham.

Valdepenas' kontrakt udløber i 2029. AS mener desuden at vide, at hans frikøbsklausul blev forhøjet til over 50 millioner euro, da han skrev under på sin nuværende kontrakt i december 2025.

Tre PL-klubber har Thomas Frank på radaren 
Thomas Frank står uden arbejde. 

Den danske træner er blevet fyret i Tottenham efter en meget undervældende Premier League-sæson. 

De dårlige resultater betyder dog ikke, at Franks navn er dødt i England. 

Tværtimod. 

Mediet TEAMtalk skriver, at Frank har interesse fra tre Premier League-klubber. 

Angiveligt er Frank på listen hos både Crystal Palace, Bournemouth og Fulham. 

Førstnævnte skal helt sikkert på trænerjagt til sommer, da Oliver Glasner allerede har bekræftet, at han stopper. 

Det samme kan blive tilfældet hos de to sidstnævnte. Både Andoni Iraola og Marco Silva har kontraktudløb til sommer, og det vides endnu ikke, om de forlænger deres kontrakter. 

Sidste uges rygter

Salah forhandler med Al Ittihad
Det er en anden udgave af Mohamed Salah, som Premier League-elskerne ser i øjeblikket. 

Liverpool-stjernen blev for et lille år siden rygtet væk fra Merseyside-klubben - blandt andet til Saudi-Arabien - men i stedet endte han med at forlænge sin aftale frem til sommeren 2027.

Indtil videre står han dog kun noteret for fire scoringer i Premier League i denne sæson, og spørgsmålet er, om der kan ske noget til sommer. 

Footmercato beretter i hvert fald tirsdag, at Mohamed Salah har givet sin agent grønt lys til at afsøge potentielle muligheder, og i samme ombæring skriver mediet, at hans agent er i forhandlinger med den saudiarabiske klub Al Ittihad.

Al Ittihad mistede i løbet af vinteren franske Karim Benzema og N'Golo Kanté. 

Podcast Cover

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK

Hattrick | Afsnit 82

FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.

Læs mere
-20:07

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 27. runde

FT

AVL

1 - 1

LEE

Annonce

18 kommentarer

Se kommentarer
Annonce