2024-11-09 21:41:57

Rygtetid: Mads Hermansen spøger i Chelsea

Her er seneste udgave af Bolds rygtetid.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Super Lig - 12. runde

FT

GAL

3 - 2

SAM

Rygtetid er Bolds transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet. 

Intet er endeligt her, men vi vil forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter.

Den engelske storklub endte dog i stedet med at købe en anden dansk keeper i form af Filip Jørgensen, som siden har ageret backup for Robert Sánchez.

Derfor virker det usandsynligt, at The Blues skulle forsøge sig på ny. Eller hvad?

Ifølge Daily Mail-journalisten Kieran Gill er der nemlig kilder i Leicester, som stadig mener, at en handel kunne blive en realitet, skriver han lørdag.

Den tidligere Brøndby-målmand har kontrakt med Leicester frem til sommeren 2028.

Han står noteret for 54 optrædener i buret for Premier League-klubben.

Brentford jagter Celtic-stjerne
Brentford er brændt varm på Celtic-profilen Nicolas Kühn. 

Det skriver TBR Football. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Rygtetid: Mads Hermansen spøger i Chelsea
Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix

Ifølge mediet har London-klubben udset sig den tyske offensivspiller som erstatning for profilen Bryan Mbeumo, der ventes at skifte væk fra Brentford, når indeværende sæson er spillet til ende. 

24-årige Kühn kan angiveligt hentes for en pris i omegnen af 25 mio. pund - 224 mio. kr.

Tyskeren, der har en fortid i både Ajax og Bayern München, står i indeværende sæson noteret for ni mål og ti assists i Celtic-trøjen.

Al-Hilal vil hente Mohamed Salah inden klub-VM
Ifølge Mirror Sport vil saudiarabiske Al-Hilal gå meget langt for at få fingrene i Liverpools stjerne Mohamed Salah, der har kontraktudløb efter denne sæson. 

Mediet skriver, at stenrige Al-Hilal ønsker at få fat i Salah inden klub-VM, der finder sted næste sommer.

Men klubben får kamp til stregen. 

Mohamed Salah er nemlig et seriøst emne i Barcelona, har mediet Sport tidligere kunnet fortælle.

Den spanske avis mener at vide, at den catalanske storklub har fulgt egypteren igennem længere tid, og at Joan Laporta allerede prøvede at hente ham til Camp Nou i 2021. 

Dengang lykkedes det ikke, men nu har ledelsen i Barcelona angiveligt fornyet tro på, at en Salah-transfer kan blive en realitet. 

Sport erfarer således, at den 32-årige egypter skulle have erklæret sig åben for et skifte til Barca, når hans nuværende Liverpool-kontrakt udløber til sommer. 

AC står øverst på Ruben Amorims ønskeseddel
Ruben Amorim er endnu ikke startet i jobbet som Manchester United-træner, men han har allerede udset sig sit første transferønske.

Det skriver El Nacional.

Ifølge det spanske medie har Amorim besluttet sig for at jagte Andreas Christensen som en forstærkning til Uniteds midterforsvar.

Det skulle allerede være i januar-vinduet, at den portugisiske træner har i sinde at tilknytte den danske Barcelona-stopper. Et bud på omkring 111 millioner kroner skulle være på vej mod den spanske storklub. 

AC er på kontrakt med Barca frem til sommeren 2026. Ruben Amorim starter i United-jobbet under den kommende landsholdtermin.

Norwich lurer på lejeaftale med Elias Jelert
Danske Elias Jelert kan være på vej til England. 

Ifølge flere medier i Tyrkiet herunder Sporx har Norwich angiveligt været i kontakt med Galatasaray-danskerens bagland for at undersøge mulighederne for at lande en lejeaftale til vinter.

Den tidligere FCK-back har været genstand for en del kritik i det tyrkiske, hvor Galatasarays cheftræner, Okan Buruk, for nyligt var ude at forsvare den unge dansker.

- Jelert bliver et af de vigtige navne på dette hold. Han er en værdifuld fodboldspiller for os, og vi vil vinde med Elias. Jeg ved, hvad de unge spillere kan, lød det.

Men nu kan Jelert altså være på vej på et lejeophold hos Championship-klubben Norwich, der har Johannes Hoff Thorup i spidsen. 

Den tyrkiske storklub har givet den unge dansker med en kontrakt frem til sommeren 2029. 

Sidste uges rygter:

Liverpool lurer på Real Madrid-franskmand 
Aurelien Tchouameni har været i Real Madrid siden 2022. 

Franskmanden har været mere eller mindre fast mand lige siden, men alligevel håber Liverpool på at hente ham. 

Det skriver TEAMtalk. 

Arne Slot og co. har fået en fremragende start på sæsonen, og derfor vil de angiveligt gerne forstærke holdet til januar. 

Det bliver dog næppe billigt. 

Mediet melder om en pris på 100 millioner pund. Det svarer til omkring 890 millioner kroner. 

Det vil samtidig kræve, at Real Madrid får en erstatning ind. 

Den 24-årige midtbanespiller har kontrakt til sommeren 2028. 

Amorim har udset sig Diomande til United

Ruben Amorim blev fredag bekræftet som ny manager i Manchester United.

Portugiseren har allerede sit første United-indkøb, og der er tale om en kending for Amorim.

Portugiseren vil nemlig have fingrene i den tidligere FC Midtjylland-spiller Ousmane Diomande til at styre tremands-forsvaret på Old Trafford.

Det skriver den engelske tabloidavis The Sun, hvilket gør, at rygtet nok skal tages med et gran salt.

Efter en sæson i Mafra solgte midtjyderne i januar sidste år Diomande til Sporting for et beløb, som menes at ligge tæt på 100 millioner kroner.

Sportings krav lyder ifølge The Sun på over 600 millioner kroner, hvis de skal slippe 20-årige Diomande.

United har fortalt monsterdyrt flop at han kan skifte
Det er snart to og et halvt år siden, at Manchester United hentede Antony i Ajax. 

Den brasilianske kantspiller var bestemt ikke en billig herre. 

United brugte angiveligt omkring 750 millioner kroner på Antony, som endnu ikke har fundet melodien i det engelske. 

Og nu er han måske snart fortid i klubben. 

I hvert fald skriver talkSPORT, at han allerede har fået at vide af klubben, at han gerne må skifte væk under vinterens transfervindue.

Tiden må vise, om det rygte taler sandt. Brasilianeren har kontrakt til sommeren 2027.  

Antony har blot spillet 155 minutter i denne sæson. Alt har han spillet 87 kampe og scoret 12 mål. 

Rygtetid er Bolds transferrygte-univers. Her bringer og belyser vi nogle af de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter, der florerer i ind- og udland.

Intet er endeligt, og alt her har ikke gang på denne jord, men vores mål er at videregive så meget relevant info som muligt om de enkelte rygter og klæde dig på til turen i den store transferjungle.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Super Lig - 12. runde

FT

GAL

3 - 2

SAM

Annonce

9 kommentarer

Se kommentarer
Annonce