2024-06-23 21:34:30

Rygtetid: Ten Hag har Rabiot øverst på ønskelisten

Her er ugens udgave af Bolds rygtetid.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

FCK

1 - 0

SIF

Rygtetid er Bolds transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet. 

Intet er endeligt her, men vi vil hver uge forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter.

Erik Ten Hag vil meget gerne have Rabiot
Adrien Rabiot virker til at være en ombejlet herre. 

Den franske midtbanespiller har kontraktudløb i Juventus ved udgangen af juni, og det har sat gang i rygtemøllen. 

Real Madrid har blandt andet været nævnt som en mulig destination, og nu kædes han sammen med en ny klub. 

Ifølge mediet Caughtoffside har Manchester United-træner Erik Ten Hag nemlig Adrien Rabiot allerøverst på sin ønskeliste over sommertransfers. 

Skulle handlen gå igennem, vil det være første gang Rabiot skal spille i Premier League.

FC Midtjylland henter talent fra Ecuador
FC Midtjylland skulle være tæt på at forstærke sig på midtbanen.

Lørdag aften kunne journalisten fra Reinaldo Romero fra La Red Ecuador afsløre, at midtjyderne snupper Denil Castillo hos Shakhtar Donetsk.

FC Midtjylland skulle angiveligt betale fem millioner dollars, som svarer til knap 34 millioner kroner, for at få fat på Castillos underskrift.

Den 20-årige midtbanespiller har i denne sæson været udlejet til Partizan Beograd, hvor han har spillet 15 kampe.

Sporting kræver monsterbud for at slippe Hjulmand
Morten Hjulmand er brandvarm efter de seneste præstationer for både Sporting og det danske landshold. 

Torsdag scorede han et perlemål, da Danmark spillede 1-1 mod England. 

Nu skriver transferjournalisten Ben Jacobs, at der skal store penge på bordet, hvis Hjulmand skal sælges fra Sporting denne sommer. 

Ifølge Jacobs forventer Sporting at beholde midtbanespilleren, og klubben vil kræve Hjulmands frikøbsklausul på 80 millioner indløst, hvis han skal sælges denne sommer. Det svarer til cirka 600 millioner kroner. 

Jacobs skriver videre, at storklubber som Manchester United, Tottenham, Barcelona og PSG holder øje med Hjulmand. 

FCK følger Derek Cornelius
FC København holder øje med Derek Cornelius. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Rygtetid: Ten Hag har Rabiot øverst på ønskelisten
Foto: Kacper Pempel/Reuters/Ritzau Scanpix

Det skriver TNT-journalisten Matthew Scianitti på X. Han melder også, at et sommerskifte kan komme på tale for forsvarsspilleren. 

26-årige Cornelius er lige nu til Copa America med Canada, men til dagligt er han på kontrakt i Malmö FF. 

Her har han været i halvandet år. I alt står han noteret for 48 kampe og seks mål for den svenske klub. 

Forsvarsspilleren har også en fortid i MLS. 

Ajax er tæt på aftale med Weghorst
På nuværende tidspunkt er Wout Weghorst i gang med at spille EM med Holland, men der sker efter sigende ting og sager i kulissen.

Ifølge transferinfluenceren Fabrizio Romano er Weghorst tæt på at forlade Burnley, og målnæsen har sat kurs mod den hollandske storklub Ajax.

Forhandlingerne mellem Weghorst og Ajax om personlige vilkår er allerede meget fremskredne, så derfor skulle begge parter være fortrøstningsfulde vedrørende en mulig aftale. 

31-årige Wout Weghorst har kontrakt med Burnley frem til næste sommer, men han har i de seneste sæsoner været udlejet flere gange. Han har senest været i Hoffenheim på en lejeaftale.

FC Midtjylland har ny spiller på plads
Det ser ud til, at FC Midtjylland snart kan præsentere en ny spiller.

Den colombianske sportsjournalist Pipe Sierra skriver i hvert fald på det sociale medie X, at midtjyderne har fået en aftale på plads med Pedro Bravo fra CD América, så han er klar til de kommende kampe i Champions League-kvalifikationen.

Pedro Bravo var i den seneste sæson udlejet til Mafra, hvor FCM fik øje på den defensive midtbanespillers kvaliteter. Her blev det til 33 kampe for columbianerens vedkommende.

Bold har tidligere kunnet fortælle, at FC Midtjylland var interesseret i at købe 19-årige Pedro Bravo. 

Så det ser ud til, at en ny spiller snart er klar til at tage Heden med storm.

United planlægger bud på spanier
Manchester United planlægger at byde på Martin Zubimendi, 

Det skriver Nacional, som mener at vide, at Erik ten Hag og co. i første omgang vil byde omkring 280 millioner kroner for Real Soceidad-spilleren. 

Det forventes dog ikke, at buddet accepteres. 

25-årige Zubimendi skulle dog have en frikøbsklausul, som gør det muligt at købe ham for cirka 373 millioner kroner. 

Den spanske midtbanespiller har været i Soceidad i hele karrieren, hvor han i alt står noteret for 188 kampe og otte mål. 

Lige nu er han til EM med Spanien. I åbningskampen mod Kroatien fik han fire minutter på banen. 

Sidste uges rygter

United og Liverpool kæmper om Lille-komet
Leny Yoro fra Lille er et ombejlet talent.

Den 18-årige midtstopper har imponeret stort, og derfor er han endt på blokken hos flere af Europas største hold. Det er blandt andet to Premier League-giganter, som nu har indledt jagten på Yoro.

David Ornstein fra The Athletic melder, at Liverpool og Manchester United arbejder på at hente stortalentet denne sommer, men de får hård kamp til stregen.

Real Madrid og PSG skulle ligeledes være inde i billedet, så der er lidt at vælge mellem for Yoros vedkommende.

Leny Yoro har været i Lille siden 2022 og har kontrakt frem til næste sommer. Dermed skulle franskmændene også være klar på et salg nu.

PSG har udset sig Vinicius Junior
Kylian Mbappe er netop smuttet fra Paris til Madrid, og nu går der rygter om en vild transfer den anden vej.

Transferjournalisten Mohamed Mouhfasi, der arbejder for den franske tv-station TV France, skriver, at de franske mestre skulle have udset sig Vinicius Junior som sin næste superstjerne. 

Historien melder ikke noget om, hvornår de eventuelt har lyst til at forsøge sig med det noget opsigtsvækkende køb.

Uanset hvornår bliver det nok ikke billigt.

Den 23-årige brasser har nemlig kontrakt med CL-vinderne frem til sommeren 2027. 

Al-Nassr vil betale vild sum for Antonio Rüdiger
Forleden blev Al-Nassr sat i forbindelse med Pepe, og nu er det en ny stopper, der angiveligt er på blokken i Saudi Arabien. 

Ifølge det spanske medie Sport er Ronaldos klub nemlig så vilde med Real-stjernen Antonio Rüdiger, at de vil betale 100 millioner euro for ham.

Det svarer til cirka 746 millioner danske kroner.

Tyskeren har kontrakt med Real Madrid frem til 2026. 

Bayern lokker dansk målmaskine - afviser Arsenal
Chidozie Obi var i den netop overståede sæson brandvarm for Arsenal U18-mandskab, hvor det blev til 32 mål i 18 kampe. 

Det har angiveligt fået interessen til at vokse for den 16-årige dansker. Store klubber som Bayern München og Dortmund kæmper lige nu om den danske angriber, skriver X-profilen AcademyScoop.

Her fremgår det ligeledes, at Chidozie Obi har afvist seneste tilbud fra Arsenal om et scholarship, og at han kan være på vej væk fra London-klubben denne sommer. 

Ifølge profilen står Bayern München klar med et stort økonomisk tilbud, som Arsenal ikke kan matche. 

Pepe kan tilslutte sig Ronaldo i Saudi Arabien
Den tidligere Real Madrid-stopper Pepe er efterhånden blevet 41 år. 

Men ifølge den portugisiske avis A Bola er han ikke på vej på pension. 

Mediet mener nemlig at vide, at den saudiske klub Al-Nassr gerne vil hente Pepe. Det ville betyde en forening med hans landsholdskammerat og tidligere klubkammerat fra Real Madrid, Ronaldo. 

Pepe har spillet i Porto siden 2018, men har kontraktudløb i slutningen af juni. 

Han er en del af Portugals trup til den kommende EM-slutrunde. 

Arsenal og United jagter Zirkzee
Hollandske Joshua Zirkzee er et af Europas varmeste navne denne sommer.

AC Milan har meldt, at de hellere end gerne vil indløse Zirkees frikøbsklausul, hvorfor det skifte egentlig blot er op til hollænderen selv.

Men det er også en svær beslutning.

For Sky Sports skriver, at Arsenal og Manchester United også er voldsomt interesserede i bologna-angriberen.

Den 23-åriges frikøbsklausul er angiveligt på omkring 300 millioner kroner.

Den varme angriber har leveret 11 mål og fem oplæg i 34 kampe.

Sidste uges rygter: 

Florian Wirtz er enig med Real Madrid

Tilbage i maj skrev Marca, at Real Madrid havde sat skub i en plan, der skulle lokke Florian Wirtz til klubben i 2025.

Selvsamme medie kan nu berette om enighed mellem de to parter.

Ifølge avisen tager den brandvarme tysker endnu en sæson i Leverkusen, før han rykker teltpløkkerne op og flytter til den spanske hovedstad.

Marca melder om en pris på 150 millioner euro, hvilket svarer til 1,125 milliarder danske kroner.

21-årige Florian Wirtz havde en fremragende sæson på det tyske mesterhold. Det blev således til 18 scoringer og 20 oplæg på tværs af alle turneringer.

Chelsea er tæt på ny back
Premier League-klubben Chelsea er på det seneste begyndt at kigge meget intenst mod Sydamerika i jagten på stortalenter. 

Nu forlyder det, at The Blues har fundet endnu en spiller at kaste kærligheden over. 

Denne gang er der tale om den 17-årige højreback Pedro Lima, som til daglig spiller i den næstbedste række i Brasilien. 

Ifølge Relevo er en aftale meget tæt på at falde på plads. 

Pedro Lima er på trods af sine bare 17 år allerede noteret for 25 førsteholdskampe for Sport Recife.

Mourinho vil hente Højbjerg til Tyrkiet
Jose Mourinho blev for nylig præsenteret som ny mand ved roret i Fenerbahce.

Den portugisiske træner har i den forbindelse fortalt, at han vil skabe et uovervindeligt tyrkisk mandskab – et mandskab, der meget vel kan få dansk islæt.

Flere tyrkiske og engelske medier – heriblandt Goal.com – skriver nemlig, at Pierre-Emile Højbjerg står øverst på Mourinhos ønskeliste.

De to kender hinanden særdeles godt.

Mourinho var nemlig træner for Højbjerg i Tottenham, hvor den danske midtbanespiller imponerede stort.

Pierre-Emile Højbjerg har kontrakt med den engelske storklub frem til sommeren 2025.

Edin Terzic kan overtage Manchester United-jobbet
Rygterne om en fyring af Erik Ten Hag har efterhånden svirret i lang tid. 

Og det er jo sådan med rygter fyringer, at det sætter gang i rygterne om, hvem der skal overtage tjansen.

Flere navne har været smidt i puljen, når det kommer til at skulle være aftager af cheftræner-jobbet i United for Erik Ten Hag, og nu er en ny kandidat på banen.

Det britiske medie The Sun skriver, at Dortmunds træner Edin Terzic er på blokken i Manchester, skulle de vælge at fyre Ten Hag.

41-årige Terzic har kun et år tilbage af sin kontrakt med BVB.

Gigovic på blokken i tre Premier League-klubber

Armin Gigovic fik tidligere på ugen debut for det bosniske landshold, som endte med at tabe 0-3 til det engelske ditto.

Den nu tidligere FC Midtjylland-spiller formåede dog at gøre opmærksom på sig selv i sin første kamp.

I hvert fald skriver Football Insider, at Everton, West Ham og Crystal Palace var så imponerede over præstationen, at man nu vil forsøge at hente den 22-årige midtbanemand.

Gigovic har et enkelt år tilbage af sin kontrakt med russiske FK Rostov.

Det blev til 53 optrædener i FCM-trøjen.

Liverpool vil hente Osorio i Midtjylland
Darío Osorio kom sidste sommer til FC Midtjylland, som han senere blev danske mestre med.  

Her scorede han otte mål i sæsonen fra en skiftende position på kanterne. 

Ifølge El Deportivo er Liverpool nu interesseret i chileneren fra heden, og de melder om en pris i omegnen af 60-70 millioner kroner. 

Ifølge mediet afviser Osorios bagland ikke, at Liverpool har henvendt sig til klubben om kantspilleren, der kom til Midtjylland fra Club Universidad de Chile. 

Mediet melder yderligere, at Olympique de Marseille også har Osorio på blokken. 

Milan og Dortmund kæmper om varm angriber
Stuttgarts Serhou Guirassy er med 30 mål i den forgangne sæson et af Fodboldeuropas varmeste navne.

Guineaneren imponerede især i efteråret, hvor måltotalen til tider overgik antallet af kampe.

Ifølge italienske Corriere dello Sport er to af de helt store klubber ude efter Stuttgart-bomberen denne sommer.

Den ene er Dortmund, som angiveligt skulle have været i kontakt med spillerens bagland, inden de gør sig klar til at aktivere frikøbsklausulen, som skulle være på 17,5 millioner euro svarende til godt 130 millioner kroner.

Men også AC Milan skulle være meget interesseret i angriberen, skriver Corriere dello Sport. Det skulle forholde sig sådan, at prisen for Stuttgarts es er noget mere betalelig end mange andre angribere på det niveau.

 

Rygtetid er Bolds transferrygte-univers. Her bringer og belyser vi nogle af de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter, der florerer i ind- og udland.

Intet er endeligt, og alt her har ikke gang på denne jord, men vores mål er at videregive så meget relevant info som muligt om de enkelte rygter og klæde dig på til turen i den store transferjungle.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

FCK

1 - 0

SIF

Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce