Rygtetid er Bolds transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet.
Intet er endeligt her, men vi vil forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter.
Ronaldo overvejer Sporting-retur
Tilbage hvor det hele startede?
Cristiano Ronaldo er blevet 40 år, men den portugisiske superstjerne ligner ikke en mand, der har tænkt sig at stoppe foreløbigt.
Nu melder det portugisiske medie Fichajes, at Al Nassr-angriberen går med seriøse overvejelser om at vende retur til Sporting.
Målmaskinen har en ambition om at deltage i VM 2026, og de chancer vil blive forbedret, hvis han vender tilbage til europæisk fodbold.
Rygtet kommer samtidig med, at Sportings store stjerne Viktor Gyökeres bliver sat i forbindelse med et skifte til en af de europæiske topklubber.
Ny angriber på tale i Manchester United
Det tyder på, at Ruben Amorim er på jagt efter en ny angriber.
Tidligere blev Manchester United sat i forbindelse med Victor Osimhen, da man havde været i kontakt med angriberens agenter, som I kan læse mere om længere nede i rygtetid.
Nu er det så Moise Kean, som bliver meldt inde i billedet.
Det er igen Foot Mercato, som kan erfare, at United skulle være meget interesseret i Fiorentina-stjernen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Kean har genfundet melodien i Fiorentina efter nogle svære år, og det vil Amorim og co. gerne udnytte til sommer, da han står på klubbens såkaldte 'shortlist'.
Der er dog hård kamp om Kean, da Bayern München angiveligt også skulle have sit sig lun på ham.
25-årige Moise Kean har kontrakt med Fiorentina frem til sommeren 2029.
United er i dialog med Osimhen-lejr
Manchester United har været i dialog med Victor Osimhens bagland.
Det erfarer Foot Mercato.
Den nigerianske angriber ventes at skifte til en større adresse i løbet af sommerens transfervindue, og nu menes United altså at rykke på sig.
Osimhen menes at være fristet af et skifte til Premier League, hvor klubberne angiveligt er i stand til at imødekomme hans krav om 12 mio. euro - 89,5 mio. kr. - om året.
26-årige Victor Osimhen er i indeværende sæson udlejet fra Napoli til Galatasaray.
Han har kontrakt til 2026 i Serie A-klubben.
Fra Japan til FC København?
Det danske transfervindue åbner den 16. juni, og det kan blive med en japaner i centrum.
Ifølge det japanske medie Hochi.news er Kota Takai et meget varmt navn, hvor flere klubber er interesseret i ham.
Det drejer sig blandt andet om FC København.
FCK skulle angiveligt allerede have tilbudt ham et kontrakttilbud i håb om, at den 20-årige japaner ser Danmark som sin næste destination.
Men der er kamp om Takai, da der skulle være flere udenlandske klubber inde i billedet. Det er dog kun FCK, som bliver nævnt ved navn af Hochi.
Kota Takai er midtstopper og spiller for Kawasaki Frontale, hvor han for nylig holdt Cristiano Ronaldo fra fadet i den asiatiske Champions League.
Ifølge Transfermarkt har den japanske midtstopper en kontrakt med Kawasaki Frontale frem til 31. januar 2026.
Sidste uges rygter
Mexicanere lurer på Huescas
Rodrigo Huescas afventer i øjeblikket sin skæbne.
FC København-backen har erkendt sig skyldig i en sag om vanvidskørsel, men han har endnu ikke fået sin dom.
Huescas kan potentielt blive udvist af Danmark, og derfor kan hans fremtid i FCK også være oppe i luften.
Den nyhed er tilsyneladende også nået hjem til Mexico.
I hvert fald skriver mediet El Universal, at C.D. Guadalajara lurer på at hente højrebacken hjem.
Mediet melder ikke om konkret interesse, men Rodrigo Huesca spøger tilsyneladende i hjemlandet.
Wolves fører kapløbet om Jamie Vardy
Jamie Vardy forlader Leicester til sommer og vinker dermed farvel til klubben, som han på imponerende vis har repræsenteret de seneste 13 år.
I et opslag på sine sociale medier delte den 38-årige englænder selv nyheden og udelukkede i samme ombæring et karrierestop.
Derfor skal den bundrutinerede angriber på jagt efter en ny arbejdsgiver, som meget vel kan ende med at hedde Wolverhampton.
The Sun mener i hvert fald at vide, at Premier League-klubben fører kapløbet om underskriften.
Jamie Vardy står noteret for 497 optrædener og 198 scoringer i Leicester-trøjen.
Arsenal lurer på Nkunku
Christopher Nkunku ligner en færdig mand i Chelsea denne sommer.
Ifølge TEAMtalk pønser Arsenal på at udnytte franskmandens situation i forsøget på at styrke offensiven, hvor Arteta vil have flere alternativer i angrebet.
Mediet skriver, at Nkunku selv er klar til at forlade Chelsea, men det forlyder, at Arsenal kommer til at få hård konkurrence. Nkunku har nemlig også bejlere i Tyskland og er et emne i Barcelona.
I vinter var 27-årige Nkunku sat i forbindelse med både Bayern München og Manchester United.
Porto afviser City-bud
Manchester-klubberne kæmper angiveligt om Portos målmand Diogo Costa, og nu ser City ud til at være blevet konkret.
I hvert fald skriver CaughtOffside, at City har budt 40 millioner euro svarende til 300 millioner kroner.
Og det bud menes lynhurtigt at være blevet afvist fra Portos side.
Nu forbereder City et bud tættere på de 450 millioner kroner, som Porto menes at kræve for målmanden.
Manchester United skulle stadig være interesseret.
Manchester United overvejer Yann Bisseck
Yann Bisseck har ikke haft de store problemer med at tilpasse sig niveauet, efter han skiftede AGF ud med Inter.
Den 24-årige tysker har noteret sig for 59 kampe for Milano-klubben, og det har de bidt mærke i på ledelsesgangene i Manchester United.
Det skriver medierne Inter Live og Fichajes.
Bisseck skulle være Uniteds foretrukne mand, hvis det ikke kan lade sig gøre at lokke Dean Huijsen til klubben.
Selv om den tidligere AGF-stopper har fået mange kampe for Inter, har en stor del af dem været som indskifter, og derfor skulle United angiveligt forsøge at lokke ham med fast spilletid.
Bisseck er på kontrakt med Inter frem til sommeren 2029.
Storklubber slås om Palace-profil
Adam Wharton er et varmt emne i flere europæiske storklubber forud for sommerens transfervindue.
Gennem flere måneder er Manchester United af flere internationale medier blevet beskrevet som en seriøs bejler til den engelske midtbanespiller, og nu forlyder det, at yderligere to klubber har meldt sig på banen.
TEAMtalk erfarer, at Juventus og Bayern München er begyndt at vise interesse for 21-årige Wharton, og at de to klubber derfor skal betragtes som konkurrenter til United i kapløbet om englænderen.
Adam Wharton har kontrakt i Crystal Palace til 2029.
Rygtetid er Bolds transferrygte-univers. Her bringer og belyser vi nogle af de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter, der florerer i ind- og udland. Intet er endeligt, og alt her har ikke gang på denne jord, men vores mål er at videregive så meget relevant info som muligt om de enkelte rygter og klæde dig på til turen i den store transferjungle. |

FC København
Manchester United
Sporting CP
Al Nassr FC
Fiorentina
SSC Napoli
Galatasaray
Kawasaki Frontale
Primeira Liga




































