2022-10-08 11:18:39

Rygtetid: Liverpool ser Victor Nelsson an

Her er ugens udgave af bold.dk's rygteunivers rygtetid.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 10. runde

FT

ARS

3 - 2

LIV

Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet. 

Intet er endeligt her, men vi vil hver uge forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter.

Liverpool holder øje med Victor Nelsson

Ifølge det tyrkiske medie Fanatik har Liverpool igennem en lille måneds tid haft scouts til at holde øje med Victor Nelsson.

Mediet skriver, at Liverpool eksempelvis var på plads til Galatasarays hjemmebanekamp mod Konyaspor den 16. september, hvor formålet blandt andet var at se Nelsson an.

Liverpool har ifølge Fanatik også kig på Sacha Boey, Yunus Akgun og Kerem Akturkoglu fra Galatasaray, og mediet skriver, at Premier League-klubben ventes at fortsætte med at se de fire spillere an i løbet af efteråret.

23-årige Nelsson har i indeværende sæson noteret sig for otte kampe i Galatasaray.

Det har tidligere været fremme, at den tyrkiske klub forsøger at forlænge med den danske landsholdsstopper.

Rafael Benitez spøger i Nottingham Forest

Nottingham Forest har fået en skidt start på sæsonen i Premier League, efter otte spillerunder er oprykkerne sidst med bare fire point. 

Nu skriver The Telegraph, at en fyring af manager Steve Cooper kan komme på tale, og hvis det sker, skulle rutinerede Rafael Benitez være et emne til at overtage tøjlerne i klubben. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Rygtetid: Liverpool ser Victor Nelsson an
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Den 62-årige spanier har været uden klub siden januar, hvor han blev fyret i Everton. 

Benitez har allerede et stort kendskab til Premier League, han har tidligere været manager i klubber som Liverpool, Chelsea, Newcastle og senest Everton. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Steve Cooper har kontrakt med Forest frem til sommeren 2024, han blev ansat i september 2021. 

Manchester United har sydkoreansk stopper i kikkerten

Manchester United er interesserede i den sydkoreanske forsvarsspiller Min-Jae Kim.

Det skriver det engelske medie Daily Mail.

Den 25-årige sydkoreaner skiftede i sommerens transfervindue fra Fenerbahce til Napoli, og her er han kommet forrygende fra land, da han har spillet stort set samtlige kampe fra start.

Daily Mail beretter, at United er lune på sydkoreaneren, og at klubben overvejer at gå efter ham allerede i vinterens transfervindue, der åbner ved årsskiftet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mediet skriver videre, at Min-Jae Kim har en frikøbsklausul, der lyder på 44 millioner pund - svarende til cirka 371 millioner kroner.

Det forlyder dog, at frikøbsklausulen først kan indløses fra sommeren 2023.

Sidste uges rygter

Liverpool og Arsenal jagter Andreas Schjelderup

I sommerens transfervindue takkede FC Nordsjælland nej til et stort bud fra Sevilla på 75 millioner kroner, men endnu større klubber jagter efter sigende Andreas Schjelderup.

Italienske CalcioMercato og spanske elgoldigital.com skriver, at Liverpool og Arsenal er på banen.

Mediet erfarer desuden, at Premier League-storklubber får konkurrence fra Dortmund, Inter og Juventus.

Det forlyder, at FC Nordsjælland værdisætter Schjelderup til knap 150 millioner kroner. Nordmanden har kontrakt til 2024.

Juventus interesseret i Jordi Alba

Barcelonas venstre back Jordi Alba har ikke fået meget spilletid denne sæson, og med en kontrakt der løber ud i 2024, kunne det være tid til at se sig om efter nye udfordringer.

Den spanske avis Sport skriver, at Italienske Juventus nu står klar til at byde på spanieren til januar.

Barcelona er også interesseret i at komme af med 33-årige Alba, der efter ti års tro tjeneste nu er reduceret til en løntung bænkevarmer.

Alba har kun optrådt i fire kampe for Barcelona denne sæson.

Luis Muriel vil væk fra Atalanta

Den colombianske angriber Luis Muriel har besluttet sig for at forlade Atalanta.

Det skriver flere internationale medier - heriblandt goal.com.

Muriel, der kæmper med danske Rasmus Højlund om spilletiden, har angiveligt rettet blikket mod et exit i vinterens transfervindue, hvor Fiorentina bliver nævnt som en mulig destination.

Goal.com skriver dog, at Atalanta ikke skulle være interesseret i at slippe Muriel, der har kontrakt med Serie A-klubben frem til sommeren 2023.

31-årige Muriel har indtil videre noteret sig for fem kampe i Atalanta-trøjen i indeværende sæson.

Chelsea går ind i kampen om Jude Bellingham

Liverpool og Real Madrid er tidligere blevet meldt meget interesseret i Jude Bellingham, men Chelsea er angiveligt også på banen.

Det er engelske Telegraph, der erfarer, at London-klubben har tilsluttet sig jagten på Dortmunds unge midtbanejuvel.

19-årige Bellingham har kontrakt til 2025 i Dortmund, som menes at kræve knap 1,1 milliarder kroner for stortalentet.

Tottenham vil erstatte Lloris med Oblak

Tottenham er ved at forberede sig på tiden efter Hugo Lloris, som efterhånden er blevet 35 år gammel. 

Her har London-klubben ifølge Evening Standard rettet blikket mod Atletico Madrids Jan Oblak. 

Oblak har en frikøbsklausul på 107 millioner pund, hvilket svarer til omkring 890 millioner kroner, men ifølge mediet er den spanske klub klar til at lytte på lavere bud. 

29-årige Oblak har kontrakt med Atletico Madrid frem til sommeren 2028, han forlængede sin aftale i sommer. 

Hugo Lloris satte i vinter sin underskrift på en ny aftale med Tottenham, parterne har papir på hinanden frem til sommeren 2024.  

Bayern München fortsætter jagten på Harry Kane

I sommerens transfervindue blev Harry Kane sat i forbindelse med Bayern München, hvor sportsdirektør Hasan Salihamidzic dog afviser, at der har været dialog.

Noget tyder dog på, at Bayern stadig er meget lune på Tottenham-stjernen.

Kicker erfarer, at Kane forbliver på toppen af Bayern Münchens ønskeliste, og at klubben har haft en indledende kontakt med Kane-lejren, selvom Salihamidzic altså siger det modsatte.

Bayern München jagter en klassisk 9'er efter salget af Robert Lewandowski til Barcelona, og i den forbindelse skulle 29-årige Kane altså være den foretrukne afløser.

Englænderen har kontrakt til 2024 i Tottenham, som angiveligt forsøger at forlænge aftalen.

Manchester United jagter stadig Cody Gakpo

23-årige Cody Gakpo stråler for PSV Eindhoven, og det har større klubber i den grad også bemærket.

I sommerens transfervindue blev kantspilleren sat i forbindelse med Arsenal og Manchester United, og selvom det ikke lykkedes i denne omgang, er United stadig meget interesseret.

Det erfarer Forbes, som beskriver Gakpo som et af klubbens største transfermål.

United var angiveligt i dialog med Cody Gakpo og tæt på at nå til enighed om de personlige betingelser, men Premier League-klubben sendte aldrig et officielt tilbud til PSV, så en handel var ikke for alvor tæt på at ske.

Cody Gakpo er et produkt af PSV's ungdomsafdeling og har foreløbig scoret 52 mål og lavet 42 oplæg i 148 førsteholdskampe.

Om Rygtetid: 

Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers. Her bringer og belyser vi nogle af de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter, der florerer i ind- og udland. 

Intet er endeligt, og alt her har ikke gang på denne jord, men vores mål er at videregive så meget relevant info som muligt om de enkelte rygter og klæde dig på til turen i den store transferjungle.

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 10. runde

FT

ARS

3 - 2

LIV

5 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0