2022-11-18 07:48:32

Rygtetid: Liverpool jagter Bellingham i januar

Her er ugens udgave af bold.dk's rygteunivers rygtetid.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

LCS

2 - 7

DOR

Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet. 

Intet er endeligt her, men vi vil hver uge forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter.

Liverpool gør fremskridt i Bellingham-jagt
Liverpool arbejder intenst på at lande en aftale med Dortmund-profilen Jude Bellingham.

Ifølge mediet Football Insider har Premier League-klubben gjort store fremskridt i jagten på den engelske midtbanespiller, der eftersigende er et varmt emne i mange klubber. 

Football Insider skriver således, at Liverpool på nuværende tidspunkt fører kapløbet om Bellingham, og at klubben skulle være parate til at forsøge at købe englænderen allerede i vinterens transfervindue.

Mediet beretter desuden, at en januar-handel ikke er helt utænkelig, så længe klubben er villige til at møde Dortmunds store økonomiske krav.

19-årige Bellingham har kontrakt med Dortmund frem til sommeren 2025. 

Sevilla genoptager jagten på Victor Nelsson

Sevilla var i sommer sat i forbindelse med danske Victor Nelsson, som er fast mand i den tyrkiske storklub Galatasaray. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Rygtetid: Liverpool jagter Bellingham i januar
Foto: Heiko Becker/Reuters/Ritzau Scanpix

Skiftet blev aldrig til noget, og Sevilla endte i stedet med at hente Marcao og Tanguy Nianzou.

Interessen skulle dog fortsat være intakt, lyder det nu fra et spansk medie. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Orgullobiri skriver nemlig, at Sevilla-træner Jorge Sampaoli har givet grønt lys til, at klubben til vinter skal gøre endnu et forsøg på at hente Nelsson til La Liga. 

Victor Nelsson har kontrakt med Galatasaray frem til sommeren 2026. TodoFichajes skrev i august, at tyrkerne krævede 138 millioner kroner, hvis de skulle slippe den danske stopper. 

Tottenham lurer på Morten Frendrup

21-årige Morten Frendrup er fast mand i Serie B-klubben Genoa, hvor han i denne sæson har præsteret flot. 

De gode præstationer har ifølge mediet SerieBnews fået en engelsk topklub til at rette blikket mod danskeren. 

Mediet skriver, at Tottenham-direktør Fabio Paratici har et særdeles godt øje til danskeren samt holdkammeraten Radu Dragusin. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge mediet kan vinterpausen være et godt tidspunkt for Tottenham til at starte forhandlinger med Genoa vedrørende de to spillere. 

Frendrup har i denne sæson spillet 15 kampe for Genoa, han har noteret sig for en enkelt scoring. Danskeren har kontrakt frem til sommeren 2026.  

David Beckham indleder dialog med Ronaldo-repræsentanter
Inter Miami-ejer David Beckham har været i dialog med Cristiano Ronaldos repræsentanter omkring mulighederne for at hente portugiseren til MLS-klubben.

Det erfarer den engelske avis The Sun.

Avisen skriver, at Ronaldo har været på Beckhams liste igennem noget tid, men at den tidligere landsholdsspiller har rykket hurtigt efter Ronaldos interview med Piers Morgan, hvor portugiseren retter hård kritik af Manchester United. 

Det ventes, at 37-årige Ronaldos dage hos de røde djævle er talte, og derfor forsøger Beckham altså at lokke angriberen til MLS. 

Ifølge The Sun er den portugisiske landsholdsstjerne ikke afvisende over for et skifte til Inter Miami, der også har PSG-profilen Lionel Messi på sin ønskeliste. 

United kigger på Mbappé som Ronaldo-erstatning
PSG-stjernen Kylian Mbappé er angiveligt havnet i Manchester Uniteds søgelys, efter klubben har indset, at Cristiano Ronaldo skal væk i vinterens transfervindue. 

Det erfarer den engelske avis The Mirror.

Avisen skriver, at United er begyndt at kigge på muligheden for at købe Kylian Mbappé fri i PSG, efter Ronaldo for nyligt medvirkede i et interview med journalisten Piers Morgan, hvor portugiseren efter alt at dømme brændte sine broer til de røde djævle. 

37-årige Ronaldo langer i interviewet ud efter centrale personer i Manchester United - heriblandt ejerne og cheftræner Erik ten Hag. 

Stikpillerne får eftersigende den konsekvens, at United vil skille sig af med Ronaldo i vinterens transfervindue, og herefter vil klubben ifølge The Mirror bruge de frigivne midler til at sætte et slagkraftigt Mbappé-bud sammen.

The Mirror skriver, at United kan byde helt op imod 150 millioner pund på den franske angriber, hvilket i kroner/øre svarer til intet mindre end 1,273 milliarder.

Desuden beretter avisen, at de røde djævle er en af de eneste klubber, som er i stand til at betale Mbappés løn, der angiveligt lyder på 500.000 pund om ugen - svarende til cirka 4,2 millioner kroner.

23-årige Mbappé forlængede i sommer sin kontrakt med PSG, således aftalen nu løber frem til sommeren 2025.

De seneste rygter

United holder øje med Vlahovic og Sesko
Manchester United er angiveligt i gang med at forberede Cristiano Ronaldos exit i klubben.

The Telegraph erfarer således, at de røde djævle har starter arbejdet med at finde potentielle angrebsemner, der skal jagtes i sommeren 2023. 

Avisen beretter, at United holder et vågent øje med Juventus-angriberen Dusan Vlahovic, der har gang i en forfærdelig sæson sammen med Serie A-klubben. 

Her er det angiveligt Manchester Uniteds håb, at en elendig sæson kan få den serbiske angriber til at overveje et skifte til Premier League-klubben, der har gang i et genrejsningsprojekt under Erik ten Hag.

The Telegraph skriver videre, at Salzburg-angriberen Benjamin Sesko også er på Uniteds liste. Sesko blev sidste sommer købt af RB Leipzig, der dog sendte ham tilbage til søsterklubben på leje. 

Cristiano Ronaldo har kontraktudløb i Manchester United, når indeværende sæson slutter. 

Manchester City frygter at miste garvet midt på fri transfer
Manchester City er angiveligt bange for at miste den garvede midtbanespiller Ilkay Gündogan på en fri transfer.

Det erfarer mediet Football Insider.

Mediet beretter, at City og Gündogan har svært ved at nå til enighed om en ny kontrakt, og at det skaber bekymring hos de engelske mestre, da tyskerens nuværende kontrakt udløber til sommer.

Den forstående udløbsdato betyder, at Gündogan fra årsskiftet har ret til at forhandle med andre klubber, der vil øjne muligheden for at hente den 32-årige midtbanespiller på en fri transfer til sommer.

Ilkay Gündogan har spillet i Manchester City siden sommeren 2016.

Om Rygtetid: 

Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers. Her bringer og belyser vi nogle af de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter, der florerer i ind- og udland. 

Intet er endeligt, og alt her har ikke gang på denne jord, men vores mål er at videregive så meget relevant info som muligt om de enkelte rygter og klæde dig på til turen i den store transferjungle.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

LCS

2 - 7

DOR

25 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0