To keepere på én dag.
Det er, hvad Southampton fredag har præsenteret. Først bekræftede klubben tilgangen af Manchester City-målmanden Galvin Banuzu, og nu - en time senere - har The Saints såmænd også offentliggjort tilførslen af den polske keeper Mateusz Lis.
Southampton oplyser således på sin hjemmeside, at Lis har accepteret klubbens femårige kontrakttilbud, og at han skifter til klubben, så snart hans arbejdstilladelse bliver godkendt.
Ralph Hasenhüttl, der er cheftræner i Southampton, udtaler desuden, at aftalen med Lis er særdeles vigtig.
- Det er en vigtig tilførsel, fordi vi tror på, at Lis kan hjælpe os rigtig meget i fremtiden, siger den tyske træner ifølge klubbens hjemmeside.
Den 25-årige målmand slutter sig til Southampton på en fri transfer, da hans nuværende kontrakt i den tyrkiske klub Altay SK udløber i slutningen af juni.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Southampton
Altay
Premier League

































