Southamptons kamp mod Manchester United i weekenden har fået et kedeligt efterspil.
På Southamptons hjemmeside skriver klubben nemlig, at en af deres unge spillere har fået racistiske beskeder i deres indbakke efter opgøret.
Det har fået klubben til at melde sagen til politiet.
- Vi har sendt beskederne til Hampshire Politi som normalt i en proces som denne.
- Vi har også rapporteret det til de sociale mediers platforme.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi kan kun håbe, at de endelig vil begynde at være opmærksomme på et enormt problem. Vi håber ikke, at vi skal sige det samme igen om to år, skriver Southampton og henviser til en tidligere racismesag.
Klubben skriver ikke, hvilken spiller der er blevet skrevet til.
Engelske Independent har dog skrevet, at der er tale om Kyle Walker-Peters, der var involveret i en tackling på Alejandro Garnacho til sidst i kampen.
Opgøret mellem Manchester United og Southampton endte 0-0.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Manchester United
Southampton
Premier League




































