2022-10-01 18:01:23

Sent Gallagher-langskudsdrøn sikrede Chelsea-sejr

Conor Gallagher scorede et vildt mål, da Chelsea lørdag slog Crystal Palace med 2-1 i Premier League.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 9. runde

FT

CRY

1 - 2

CHE

7'
1 0
Odsonne Edouard
Mål
38'
1 1
Pierre-Emerick Aubameyang
Mål
90'
1 2
Conor Gallagher
Mål

Lørdag bragede Crystal Palace og Chelsea sammen i Premier League. Hjemmeholdet havde ikke Joachim Andersen med i truppen.

Allerede efter syv minutter kom hjemmeholdet helt fortjent foran, da Odsonne Edouard kom først på et indlæg inde i feltet og fik foden på. Kuglen gik ind øverst i venstre hjørne, og så kunne jublen bryde løs.

Efter målet fortsatte hjemmeholdet med at presse på. Eberechi Eze var tæt på at gøre det til 2-0, men skuddet fra kanten af feltet gik forbi højre stolpe til stor ærgrelse for offensivspilleren.

Nu vågnede Chelsea, og Graham Potters tropper ville også være med. Først var Mason Mount tæt på at udligne på et hovedstød, og cirka fem minutter senere var det stolpen, der reddede Palace. Denne gang var det Raheem Sterling, der forsøgte sig.

Ti minutter før pause nedlagde Thiago Silva en Palace-mand, som var tæt på at komme alene igennem med Kepa Arrizabalaga, men dommeren besluttede, at et gult kort var nok.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Sent Gallagher-langskudsdrøn sikrede Chelsea-sejr
Foto: Glyn Kirk/AFP/Ritzau Scanpix

VAR-dommeren så også hændelsen igennem, men intet rødt kort.

I det 38. minut kom udligningen fa Chelsea. Pierre-Emerick Aubameyang bragede kuglen hårdt i mål, efter Silva havde headet den ned til ham. 1-1.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lige før pausen fik udeholdet tilkendt et indirekte frispark inde i feltet, men Mount sparkede i sidenettet.

I anden halvleg havde begge mandskaber svært ved at skabe de helt store chancer. Det var Sterling og co. der styrede spillet og sad på kuglen, men de offensive Chelsea-spillere kunne ikke åbne Palace-defensiven.

Efter 76 minutter blev midtbanespilleren Conor Gallagher indskiftet, og i de døende minutter gjorde englænderen det onde ved sin gamle klub, da han fra distancen hamrede bolden i kassen - hvilket mål.

Palace forsøgte i overtiden at sende lange bolde i Chelsea-feltet, men forsvaret afviste alt, og dermed kunne Potter juble over sin første sejr som manager for klubben.

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 9. runde

FT

CRY

1 - 2

CHE

7'
1 0
Odsonne Edouard
Mål
38'
1 1
Pierre-Emerick Aubameyang
Mål
90'
1 2
Conor Gallagher
Mål

27 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0