Fra en London-klub til en anden?
Mads Hermansen er lige nu ikke det foretrukne valg i West Ham-buret, men nu kan en opsigtsvækkende handel gå hen og blive en realitet.
Ifølge Bolds oplysninger lurer Thomas Franks Tottenham-mandskab således på Mads Hermansen med henblik på en lejeaftale, der vil sende Antonin Kinsky den anden vej.
Som Bold forstår det, er der for nuværende tale om dialog mellem klubberne om den potentielle handel, uden at det endnu har ført til konkrete forhandlinger.
Den 25-årige Mads Hermansen skiftede i sommer Leicester City ud med West Ham, men det første halve år har ikke gået som ønsket for den tidligere Brøndby-keeper.
Artiklen fortsætter efter billedet

Efter et par svære kampe røg danskeren en tur på bænken, og siden har franskmanden Alphonse Areola i stedet taget sig af spilletiden for Premier League-klubben.
Siden midten af september er det faktisk kun blevet til en enkelt kamp, hvor Hermansen vogtede buret i FA Cup-kampen mod Queens Park Rangers.
Nu kan han være på vej til Tottenham, hvor han vil få mulighed for at få danske Thomas Frank som manager, hvis West Ham og Spurs går hen og bliver konkrete.
Mads Hermansen har kontrakt med West Ham frem til sommeren 2030.

Stilstand i toppen - drama i bunden
Hattrick | Afsnit 69Der var masser af drama i Superligaen i weekenden - guldduellen endte uden vinder, mens nedrykningskampen for alvor er blevet blæst op igen.
Læs mere
Tottenham
West Ham
Premier League



































