

Tottenham spolerede Manchester Citys mulighed for at hale ind på Arsenal i toppen af Premier League-tabellen, da de hjemme på Tottenham Hotspur Stadium sejrede med 1-0.
Målet blev sat ind af Harry Kane, og det var et særligt et af slagsen, idet det var hans mål nummer 267 for klubben, hvilket er ny rekord.
- Det er en utrolig bedrift, udtalte Cristian Stellini til BBC Match of the Day og fortsatte.
- Han er 30, han har tid til at gøre masser af ting. Han har evnerne til at score igen, igen og igen. Når du ser på ham, kan du mærke fodbold i alle øjeblikke af hans liv.
Artiklen fortsætter efter billedet

Om kampen generelt var Stellini også godt tilfreds.
- Det var en stor præstation fra alle på holdet og i staben. Vi vidste, at det var en svær uge uden Antonio Conte. Alle tvang dem selv op på et andet niveau. Vi er glade for dem, for klubben, for Harry og for Antonio også.
Tottenham er med sejren et enkelt point efter Newcastle på fjerdepladsen i tabellen.