2023-10-30 09:40:35

Tørsten er slukket: Danny Drinkwater stopper karrieren

Den tidligere Premier League-spiller Danny Drinkwater har efter knap halvandet år som klubløs valgt at sige endegyldigt stop for karrieren.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Carabao - 4. runde

FT

CHE

2 - 0

BLB

Den tidligere Leicester-profil Danny Drinkwater stopper karrieren i en alder af 33 år.

Midtbanespilleren har stået uden klub, siden han forlod Chelsea sidste sommer, men har løbende fortalt, at han ledte efter en ny fodboldudfordring.

Nu har han så i stedet besluttet at indstille karrieren, da de rette tilbud ikke er kommet hans vej, siger han.

- Jeg vil gerne annoncere mit karrierestop fra professionel fodbold. Det har nok været længe undervejs, især med det seneste år in mente, men jeg synes, det er tid til at gøre det officielt nu, siger Drinkwater ifølge Metro.

- Jeg synes, jeg har været i limbo for længe. Jeg har ønsket at spille videre, men ikke fået mulighederne for at spille på et niveau, hvor jeg følte mig værdsat.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Tørsten er slukket: Danny Drinkwater stopper karrieren
Foto: Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix

- Jeg har haft en del tilbud fra Championship-klubber, men det var ikke noget, jeg virkelig brændte for. Det rørte ikke noget i mig.

Danny Drinkwater var en stor del af Leicester-holdet, der i 2016 vandt det engelske mesterskab, og siden rykkede han til Chelsea, som dog mildt sagt ikke blev nogen succes.

Lejeophold i Burnley, Aston Villa, Kasimpasa og Reading og uro uden for banen i form af to alkoholrelaterede skandaler - et barslagsmål og spritkørsel - har været virkeligheden for Drinkwater de seneste år.

Drinkwater nåede 218 kampe, 15 mål og 23 oplæg for Leicester, hvor han havde sin klart mest frugtbare tid. Han fik desuden tre landskampe for England.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Carabao - 4. runde

FT

CHE

2 - 0

BLB

Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce