2022-08-18 16:33:01

Trods exit-rygter: Rodgers regner med Fofana

Wesley Fofana har på det seneste været rygtet på vej væk fra Leicester, men klubbens manager, Brendan Rodgers, regner fortsat fuldt ud med stopperen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rygterne om Wesley Fofanas fremtid har været mange. 

Den 21-årige forsvarer har på det seneste været sat i forbindelse med et skifte til Chelsea, og i de engelske medier har der været rygter om, at franskmanden ønsker at få skiftet til at gå igennem. 

Hidtil er det dog ikke lykkes Chelsea og Leicester at blive enige om en transfersum, derfor er Fofana stadig i Leicester. 

Det regner Leicester-manager Brendan Rodgers da også med i fremtiden, fortalte han torsdag på et pressemøde. 

- Faktum er, at han lige nu er Leicester-spiller. Jeg har sagt det mange gange før, han er ikke til salg. 

- Klubben har også gjort det meget klart, så med mindre det ændrer sig, så regner jeg med, at han kommer til at fortsætte, udtaler Rodgers ifølge BBC.  

Wesley Fofana kom til Leicester i sommeren 2020, han har kontrakt med klubben frem til sommeren 2027. Så sent som i marts måned forlængede franskmanden sin aftale.

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
0