



Chelsea sikrede sig lørdag tre point i Premier League, da Leicester blev besejret med 2-1.
Midtbanespilleren Conor Gallagher startede inde, og efter 28 minutter stoppede han på ulovlig vis en Leicester-omstilling.
Da Gallagher allerede inden forseelsen havde fået en advarsel, betød det, at han måtte tidligt i bad, da dommeren endnu engang viste ham et gult kort.
Chelsea-træner Thomas Tuchel er dog ikke helt tilfreds med midtbanespillerens beslutning. Det siger han i et interview efter kampen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Du kan ikke lave sådan en tackling, hvis du har et gult kort efter 20 eller 25 minutter. Tacklingen var klart til gult kort, og det var en kæmpe ulempe for os, siger Tuchel.
- Der var ingen grund til at tage denne beslutning. Han er ansvarlig for det, han gjorde, og selvfølgelig ved han, at det var en kæmpe fejl.
Chelseas næste opgave er mod Southampton.