2025-12-30 23:08:17

United storskuffede hjemme mod Wolves

Manchester United skuffede stort, da de hjemme på Old Trafford spillede 1-1 med Wolverhampton.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 19. runde

FT

MUN

1 - 1

WOL

27'
10
Joshua Zirkzee
Mål
45'
11
Ladislav Krejci
Mål

Tre sikre point.

Det var forventningen til Manchester United tirsdag aften mod bundproppen fra Wolverhampton, som i de første 18 runder kun har hentet to point.

Men det skulle ikke blive helt let for Manchester United, der kunne klemme sig ind i top-4 med en sejr.

Det var et forholdsvist jævnbyrdigt opgør igennem første halvleg.

Hjemmeholdet kunne dog efter flere tilløb bringe sig foran i det 27. minut.

Selvom han ikke blev målscore, kan målet i høj grad tilskrives Ayden Heaven, der erobrede højt og fik bragt bolden hen til Joshua Zirkzee.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -United storskuffede hjemme mod Wolves
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Efter en smule klumpspil fik den hollandske angriber trykket af mod mål. Til Zirkzees held blev bolden rettet af og strøg i mål.

Wolverhampton havde egentlig været fint med i opgøret og spillede friskt til. En smule dansk hjælp fik gæsterne på omgangshøjde kort før pause.

Et ufarligt indlæg tæmmede Patrick Dorgu ud til et Wolves-hjørnespark. Indlægget derfra blev headet videre af Joshua Zirkzee, som endte ved Ladislav Krejci ved bagerste stolpe.

Han kunne sætte pandebrasken på bolden, som passerede Senne Lammens i United-målet.

1-1 ved pausen.

Der var smæk på i anden halvleg, hvor begge hold igen kom til gode muligheder.

Først var det hjemmeholdet, som var lige ved at få en gave. En tilbagelægning snød Jose Sá i målet, men keeperen nåede tilbage og reddede bolden, inden den gik i målet.

Efter en god time var Krejci tæt på at blive dobbeltmålscorer. Han fik vristet sig fri i feltet og kunne tæmme bolden fra et indlæg. 

Tjekkens efterfølgende skud krævede en flot redning af Senne Lammens, som ligeledes fik pareret riposten flot væk foran modstanderen.

Manchester United ledte efter løsningerne, men havde svært ved rigtig at sætte kombinationerne sammen og skabe de oplagte muligheder.

Alt imens gik Ruben Amorim rastløst rundt i sit tekniske område. Herfra kunne han til allersidst se en stor mulighed. 

Benjamin Sesko vendte i feltet og sendte en kvalificeret afslutning afsted. Den tvang Jose Sá til en redning, men på riposten dukkede Patrick Dorgu op, som hamrede bolden i mål.

Til danskerens store ærgrelse kunne han se, at linjevogteren havde flaget op. Dommen var god nok. Dorgu var en snert for langt fremme og blev ikke Uniteds helt som i seneste kamp mod Newcastle.

United fandt ikke scoringen, og opgøret endte derfor 1-1, som må siges at være skuffende for Manchester United.

Podcast Cover

Nørgaard færdig i rødt og hvidt

Hattrick | Afsnit 80

Christian Nørgaard stopper på det danske landshold efter 41 kampe i rødt og hvidt.

Læs mere
-15:07

Gør Premier League endnu sjovere!

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 19. runde

FT

MUN

1 - 1

WOL

27'
10
Joshua Zirkzee
Mål
45'
11
Ladislav Krejci
Mål
Annonce

26 kommentarer

Se kommentarer
Annonce