



Lørdagens første Premier League-kamp stod mellem oprykkerne fra Sheffield United og kriseramte Everton.
Sheffield United havde hjemmebanefordel i en kamp, hvor Anis Ben Slimane og William Osula startede ude.
Hjemmeholdet noterede sig for første chance i opgøret efter ti minutter, hvor John Egan forsøgte at udplacere Jordan Pickford med et hovedstød.
Afslutningen voldte dog ikke problemer for Everton-målmanden.
Sheffield United var startet bedst, men det var gæsterne, der kom foran efter et kvarter.
Artiklen fortsætter efter billedet

Et hjørnespark endte i sidste ende foran fødderne på Abdoulaye Doucoure, som scorede efter et par forsøg. Målet var det første for Everton i denne Premier League-sæson.
Målet rystede dog ikke Premier League-oprykkerne, og efter en halv times tid kom de tilbage i opgøret.
Et indlæg blev slået i feltet til Oliver McBurnie, der tæmmede bolden og lagde den til rette for Cameron Archer, som stensikkert udlignede. 1-1.
Det lignede længe, at første halvleg ville slutte uafgjort, men efter 47 minutter gik det galt for Everton. Cameron Archer var igen på spil.
Angriberen sendte et skud på stolpen. Bolden ramte efterfølgende Jordan Pickford i ryggen, som noget uheldigt blev noteret for et selvmål. 2-1 var Sheffield foran ved pausen.
Everton kom stærkt ud til anden halvleg, og de fik hurtigt udlignet. Arnaut Danjuma kunne uden problemer smide bolden i målet efter et godt indlæg.
Til allersidst var Sheffield United tæt på at stjæle alle tre point, men en verdensklasse dobbeltredning fra Pickford holdt Sheffield fra fadet.
Første sendte den engelske landsholdskeeper bolden på overliggeren, hvorefter han i samarbejdet med stolpen og sit hoved fik reddet et forsøg fra McBurnie. Se redningen i videoen øverst i artiklen.
Kampen endte 2-2. Dermed fik begge hold et point for første gang i sæsonen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Everton
Sheffield United
Premier League




































