


Tottenham skulle søndag aften forsøge at udnytte lørdagens West Ham-nederlag og hoppe op på den rigtige side af stregen i Premier League.
Det krævede dog en sejr over Aston Villa, der i denne sæson har været stærke hjemme på Villa Park i Birmingham.
Den mission fik en aldeles glimrende start.
Efter blot 11 minutters spil tog Spurs således føringen, da Conor Gallagher fra kanten af feltet bankede kuglen i kassen og scorede sit første mål i Tottenham-trøjen.
Herefter skulle der blot gå et kvarters tid, før gæsterne fordoblede føringen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Et perfekt indlæg fra Mathys Tel havnede inde midt i feltet, hvor Richarlison steg til vejrs og pandede Spurs foran med 2-0.
Sådan så måltavlen også ud helt indtil det 96. minut, hvor Emiliano Buendia lykkedes med at pynte på resultatet med et flot hovedstød.
Det endte dog 2-1 til Tottenham, som hopper op på 17. pladsen med et enkelt point ned til West Ham under stregen.
Der resterer tre spillerunder af den bedste engelske række, hvor der i den grad er lagt op til en gyserafslutning.

Birk klar til comeback
Hattrick | Afsnit 73Efter måneder væk fra rampelyset melder Frederik Birk sig nu klar til næste skridt i trænerkarrieren – men hvad er det for et job, han går efter?
Læs mere
Tottenham
West Ham
Premier League



































