West Ham har haft kuglepennen fremme.
Klubben henter 33-årige Wes Foderingham, der kommer til på en fri transfer. Han spillede 30 kampe for Sheffield United i den seneste Premier League-sæson.
Målmanden har skrevet under på en toårig kontrakt, og West Hams tekniske direktør, Tim Steidten, er tilfreds med handlen.
- Vi er virkelig glade for at tilføje en målmand med Wes’ erfaring til førsteholdets målmandsteam, siger Steidten til klubbens hjemmeside.
- Han har haft en velanset karriere indtil nu, og han har spillet på det højeste niveau det seneste år for Sheffield United i Premier League – og jeg er sikker på, at både Alphonse og Łukasz, med hjælp fra Xavi Valero (målmandstræner, red.), vil drage stor fordel af at have endnu en etableret målmand til at arbejde ved siden af dem på daglig basis.
Artiklen fortsætter efter billedet

Også hovedpersonen selv er meget tilfreds med, at han skal rykke til London.
- Det føles fantastisk at være en Hammer. Så snart jeg hørte om interessen, var det noget, jeg var opsat på at få gennemført, og jeg er bare lykkelig over at være her.
Inden Sheffield United optrådte Foderingham hele 191 gange for Swindon Town og 143 gange for den skotske storklub Rangers.
Han kan ydermere prale af at have spillet kampe i samtlige af de fem bedste rækker i engelsk fodbold.
West Ham åbner den nye Premier League-sæson d. 17. august, hvor Aston Villa besøger London Stadium.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

West Ham
Sheffield United
Premier League































