2022-08-09 08:20:01

Wolves efter anfører-afgang: Ville prøve noget nyt

Formand i Wolverhampton, Jeff Shi, fortæller, at Wolverhampton ikke ønskede at stå i vejen for Conor Coadys ønske om at prøve noget nyt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mandag aften blev det officielt, at Conor Coady skifter Wolverhampton ud med Everton.

29-årige Coady var anfører i Wolverhampton, men han havde gjort det klart over for klubben, at han ønskede at prøve noget nyt.

Det ønskede Wolverhampton ikke at stå i vejen for, fordi de er taknemmelige for forsvarsspillerens indsats i klubben.

Det fortæller Jeff Shi, der er formand i klubben.

- Conor har været en vigtig del af vores succes i de sidste fem sæsoner og en loyal spiller over for klubben de sidste syv år på Molineux.

- Hans dedikation til Wolves i den tid betyder, at vi valgte ikke at stå i vejen for hans ønske om at spille fodbold et andet sted, og vi ønsker ham alt det bedste, siger han til klubbens hjemmeside.

Coady er selv fra Liverpool, og nu vender han altså tilbage i den by, hvor han er vokset op.

I Wolverhampton nåede han at spille 317 kampe og score syv mål.

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
annonce
0