Frankfurt tager afsked med en alsidig forsvarsspiller.
Tuta forlader nemlig Bundesliga-klubben, da han er blevet solgt til Al-Duhail fra Qatar, der har givet ham en aftale, hvis længde ikke oplyses.
Begge klubber bekræfter handlen på deres respektive hjemmesider, og Frankfurt-sportsdirektør Markus Krösche tager afsked med brasilianeren.
- Tuta har været en vigtig del af vores hold gennem de seneste år og har spillet en stor rolle i Eintrachts udvikling og succes i denne periode.
Artiklen fortsætter efter billedet

- I og med, at han var med til at vinde UEFA Europa League, vil han for altid være en del af klubbens historie, fortæller Krösche på Frankfurts hjemmeside.
- Derfor var det en selvfølge for os at imødekomme hans ønske om at skifte klub. Vi ønsker ham alt det bedste i hans fremtidige karriere.
25-årige Tuta nåede hele 187 kampe for Frankfurt, hvor han primært spillede i midterforsvaret, men også i perioder vikarierede på den defensive midtbane samt højrebacken.

Eintracht Frankfurt
Al-Duhail SC
1. Division




































