



Lørdag aften skulle Cristiano Ronaldo i aktion, da Al Nassr fik besøg af Abha i den bedste saudiarabiske række.
Al Nassr lå på forhånd i toppen af tabellen, mens Abha lå i den tunge ende.
38-årige Ronaldo startede naturligvis for Al Nassr, men han var med til at få en skidt start på opgøret.
Knap en halv time inde tog Abha nemlig føringen på et flot drøn fra Abdulfattah Adam, som bankede bolden om i nettaget fra en skarp vinkel inde i feltet.
Forhåndsfavoritterne fra Al Nassr havde det svært, men sent i kampen lavede hjemmeholdet et comeback.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det startede 11 minutter før tid, da Ronaldo tog ansvaret på et frispark. Superstjernen sparkede på mål fra lang afstand, men han sendte sin kanonkugle hårdt uden om muren og ind i nettet.
Kort efter blev Abha reduceret til ti mand, da Zakaria Al Sudani fik sit gule kort nummer to.
Fire minutter før tid blev Al Nassr tildelt et straffespark, og så kunne Anderson Talisca sparke hjemmeholdet på 2-1 med en flad afslutning.
2-1 skulle vise sig at blive kampens resultat, dermed er Al Nassr nu kun et enkelt point bag førerholdet Al-Ittihad FC.