2024-09-20 12:27:35

Viaplay køber Saudi-rettigheder

Fra fredag kan man se Ronaldo, Mané, Neymar, Kanté og Benzema samt de andre stjernenavne fra Saudi Pro-League hos Viaplay.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 9. runde

FT

VFF

3 - 2

FCN

Saudi Pro League rykker nu ind i de danske stuer.

Viaplay har således købt rettighederne til ligaen, hvor Cristiano Ronaldo, Sadio Mané, N’Gole Kanté, Rúben Neves, Karim Benzema

Og allerede fra fredag aften kan ligaen vælges på Viaplays-kanaler.

- Vi fik muligheden for at tilføje Saudi Pro League resten af sæsonen, og så ligger det som et tilbud til seerne, som de kan vælge til eller fra.

- Det er ikke en liga, vi kommer til at dække med studier eller lokal kommentering, så det er et tilbud, men ikke en prioriteret ting for os, siger Kim Mikkelsen, der er senior vicepresident hos Viaplay.

Artiklen fortsætter efter billedet

Saudi Pro League -Viaplay køber Saudi-rettigheder
Foto: Fayez Nureldine/AFP/Ritzau Scanpix

Har I oplevet stor efterspørgsel for Saudi Pro League?

- Den saudiske fodboldliga er en liga, som diskuteres meget, men ingen ved rigtigt, hvad der foregår dernede.

- Nu viser vi kampe derfra, og så kan Viaplay-kunderne vælge det til eller fra. Med spillere som Ronaldo, Benzema og Neymar tror jeg dog, at der er større interesse for den liga, end for eksempel for den belgiske Jupiler Pro League, tilføjer Kim Mikkelsen med en direkte henvisning til Bold, der eksklusivt viser kampene fra den belgiske liga.

Han slår fast, at Viaplay ikke kommer til at stille op med danske kommentatorer. Det bliver udelukkende engelsk kommentering til kampene i Saudi Pro League.

Det kan udefra set virke som et kontroversielt valg. Hvordan ser I på det valg?

- Vi ser det ikke som et kontroversielt valg. Der skal formentlig snart være VM i Saudi Arabien, hvor jeg også er sikker på, at der bliver sendt fra, og vi sender Formel 1 og UFC fra Saudi Arabien, og også andet sport fra andre arabiske lande, Kina og USA.  

Foto: Al Ittihad/Ritzau Scanpix.

- For os går skillelinjen ved, om Danmark som stat, EU eller FN har sanktioneret et land diplomatisk. Var det tilfældet, ville vi selvfølgelig følge de anvisninger, som måtte være, pointerer Kim Mikkelsen.

Fredag aften viser Viaplay kl. 17.00 opgøret mellem Al Ahli mod Damac. Siden venter kampen kl. 19.00 mellem Al Ettifaq og Al Nassr. En kamp mellem Steven Gerrards tropper mod Cristiano Ronaldo og Sadio Manés klub. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 9. runde

FT

VFF

3 - 2

FCN

Annonce

95 kommentarer

Se kommentarer
Annonce