Inter, Manchester City, AC Milan og Liverpool.
Karrieren startede på toppen for Mario Balotelli, men siden er det gået ned ad bakke for den karismatiske italiener.
Siden 2019 har han spillet i Brescia, Monza og senest tyrkiske Demirspor, og nu kan han inden længe også skrive Schweiz på sit cv.
Artiklen fortsætter efter billedet

FC Sion bekræftede tidligere på sommeren, at man forhandler med Balotelli, og nu melder transferjournalisten Fabrizio Romano, at skiftet er på plads.
Parterne er enige, og Balotelli gennemgår efter planen de fysiske undersøgelser onsdag morgen, lyder det.