Salzburg har onsdag sagt på gensyn til Mamady Diambou, som frem til sommer er at finde hos FC Luzern i Schweiz på en lejeaftale.
Det har både Salzburg og FC Luzern meldt ud på deres respektive hjemmeside, hvor især Luzern-sportschef Remo Meyer jubler over tilgangen.
- Mamady er en ung spiller med et stort potentiale. Med sine stærke tacklingsevner vil han kunne hjælpe os i anden halvdel af sæsonen og gøre vores midtbane endnu mere variabel, siger Remo Meyer.
Med Diambous lejeaftale har Maurits Kjærgaard fået en rival mindre til pladserne på midtbanen.
I denne sæson har den danske U21-landsholdsspiller dog sendt Diambou på bænken, da det kun er blevet til fire kampe for den nye FC Luzern-midtbanespiller.
Han har kontrakt med Salzburg frem til sommeren 2025.



Luzern
Salzburg
Super League



































