










Det så ikke just heldigt ud, da Kasper Schmeichel ved en fejl sendte bolden i eget net efter 82 minutter, da Celtic mødte Aberdeen i den skotske cupfinale.
Et selvmål, der betød, at kampen skulle i forlænget spilletid, hvorefter den blev afgjort fra straffepletten.
Her vandt Aberdeen, og efter opgøret har cheftræneren i Celtic, Brendan Rodgers, fortalt, hvad Schmeichel sagde i omklædningsrummet efter slutfløjt.
- Han har selvfølgelig undskyldt over for sine holdkammerater, men han har været enestående for os hele sæsonen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det var et af de øjeblikke, der kan ske sent i en kamp.
- Vi havde stadig en eller to chancer mere, som vi kunne have scoret på, men ja, det var bare uheldigt på det tidspunkt i kampen, sagde Rodgers ifølge The Celtic Way.
Den danske landsholdskeeper formåede ikke at gøre en forskel i straffesparkskonkurrencen, der endte 4-2 til Aberdeen.

Aberdeen
Celtic
Scottish Cup

































