Celtic sendte søndag eftermiddag Rangers ud af den skotske pokalturnering, da de vandt efter straffesparkskonkurrence.
Kampen har imidlertid fået et kedeligt efterspil.
Efter slutfløjtet løb flere Celtic-fans på grønsværen for at fejre, hvilket provokerede Rangers-fans til et punkt, hvor flere løb over banen og skød fyrværkeri ind blandt publikum.
Hændelserne medførte, at der opstod tumult blandt tilhængerne, hvilket Scottish Football Association siden har været ude og tage afstand fra.
Politiinspektør Kate Stephen i Police Scotland har efterfølgende bekræftet, at der er blevet foretaget anholdelser på bagkant af Old Firm-opgøret.
Artiklen fortsætter efter billedet

- En række tilhængeres opførsel ved kvartfinalen i Scottish Cup mellem Rangers og Celtic på Ibrox i dag var skammelig. Den skal fordømmes af alle involverede i fodbold og samfundet som helhed.
- Der er allerede foretaget en række anholdelser, og Police Scotland vil nu samarbejde med begge klubber og det skotske fodboldforbund for at udføre en grundig efterforskning efter scenerne på banen efter kampen.
- Betjente og stewarder blev udsat for ekstrem fjendtlighed og vold over en længere periode, hvor mange personer havde bevæbnet sig med genstande, der tydeligvis var beregnet til at forårsage skade, erklærer Kate Stephen ifølge The Athletic.
Du kan se billeder af de grimme scener her.


Rangers
Celtic
Scottish Cup
































