Kyle Lafferty kan se frem imod en lang pause fra fodboldbanen, efter han har fået karantæne i hele ti kampe.
Det kommer efter en episode, som fandt sted tilbage i september, hvor en fan mødte Lafferty på en natklub.
Her spurgte fanen, om Lafferty havde lyst til at tage et billede, som angriberen gik med til. Efterfølgende fortalte den pågældende fan så, at han var Celtic-fan, og det var Lafferty ikke helt tilfreds med.
Han har nemlig en fortid hos rivalerne fra Rangers.
Lafferty valgte efterfølgende at kritisere både fanen og Celtic-fansene, som han efter sigende skulle have kaldt for 'a pack of Fenian bastards', som opfattes som krænkende for katolikker og irske nationalister.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det er han nu blevet straffet for, melder flere engelske medier som BBC.
- Jeg vil gerne undskylde dybt over for klubben, fansene og min familie for den forurettelse, jeg har forårsaget. Jeg erkender helt og holdent, at min reaktion på hændelsen var helt uhensigtsmæssig.
- Der er ingen undskyldning, det er noget, som jeg straks fortrød og har været flov over lige siden. Jeg accepterer absolut, at jeg ikke skulle have reageret på provokation på den måde.
Den nordirske angriber er blandt andet blevet straffet, da de i det skotske fodboldforbund har valgt at slå hårdere ned på krænkende sprogbrug.
- Brugen af fornærmende sprogbrug, der omfatter henvisning til etnisk oprindelse, race, nationalitet, religion eller tro, medfører en udelukkelse på mindst 10 kampe, som kun kan reduceres "hvis der foreligger ekstraordinære omstændigheder, melder BBC.
Det er dog ikke kun det skotske fodboldforbund, som har straffet 35-årige Kyle Lafferty, da Kilmarnock også har givet angriberen en bøde for episoden.


Kilmarnock
Celtic
Premiership

































