2026-02-12 23:02:45

Barcelona smeltede fuldstændig i Madrid

Atletico Madrid var kyniske i første halvleg af Copa del Rey-semifinalen mod Barcelona, som gik til pause bagud med 0-4. En direkte udvisning og et annulleret mål gjorde ikke tingene nemmere for gæsterne, der har en kæmpe opgave foran sig i returkampen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Copa del Rey - første semifinale

FT

AMA

4 - 0

BAR

6'
10
Eric Garcia
Selvmål
14'
20
Antoine Griezmann
Mål
33'
30
Ademola Lookman
Mål
45'
40
Julián Álvarez
Mål
85'
40
Eric Garcia
Rødt kort

Barcelona har haft gang i en god sæson, hvor de fører La Liga og slap for playoffkamp i Champions League.

Også i Copa del Rey har Blaugrana ligget lunt i svinget før mødet med Atletico Madrid torsdag aften.

Men Diego Simeones tropper fra hovedstaden skulle give Hansi Flicks ditto noget af en kæberasler i den første af de to Copa del Rey-semifinaler.

Hjemme på Metropolitano gjorde de ondt på gæsterne fra første fløjt.

Joan Garcia gjorde det ikke nemt for sine holdkammerater, da han satte værterne i gang med en stor fejl, som fik noteret Eric Garcia for et selvmål, da målmanden ikke fik styr på en nem tilbagelægning.

Kort efter blev det 2-0 ved Antoine Griezmann på en omstilling, hvor Barcelona stod på flade fødder.

Artiklen fortsætter efter billedet

Copa del Rey -Barcelona smeltede fuldstændig i Madrid
Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix

Jules Kounde måtte redde på målstregen kort efter, men lige lidt hjalp det, da Ademola Lookman gjorde det til 3-0 10 minutter senere gjorde det til 3-0, da Barcelona-forsvaret på ny så fuldstændig porøst og sløvt ud.

Ydmygelsen af Barcelona blev total i tillægstiden af første halvleg, da Julian Alvarez satte punktum med et mål fra kanten af feltet efter nok en kontra.

Langt VAR-tjek og rødt kort

Barcelona troede, de var tilbage efter pausen, men et otte minutter langt VAR-tjek fastslog, at Robert Lewandowski var offside med en storetå, og jublen var afblæst.

I stedet blev resten af halvlegen en frustrerende affære for catalonierne, der sluttede med 10 mand på banen, da Eric Garcia fuldendte en skidt aften på kontoret med at indkassere et direkte rødt kort for at frarøve en oplagt scoringsmulighed.

Det blev derfor ved 4-0, og Barcelona har nu et gevaldigt bjerg at bestige i returopgøret 3. marts på Camp Nou.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Copa del Rey - første semifinale

FT

AMA

4 - 0

BAR

6'
10
Eric Garcia
Selvmål
14'
20
Antoine Griezmann
Mål
33'
30
Ademola Lookman
Mål
45'
40
Julián Álvarez
Mål
85'
40
Eric Garcia
Rødt kort
Annonce

49 kommentarer

Se kommentarer
Annonce