2026-01-14 23:00:14

Kæmpe fiasko: Segunda-hold sendte Real Madrid ud af pokalen

Real Madrid er sensationelt ude af den spanske Copa del Rey, efter de tabte med 2-3 til Albacete. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Copa del Rey - ottendedelsfinale

FT

ALB

3 - 2

REA

42'
10
Javi Villar
Mål
45'
11
Franco Mastantuono
Mål
82'
21
Jefte Betancor
Mål
90'
22
Gonzalo Garcia
Mål
90'
32
Jefte Betancor
Mål

Real Madrid skulle i aktion for første gang siden fyringen af Xabi Alonso.

Nu er det Alvaro Arbeloa, som står i spidsen for madrilenerne, og han stillede op med et forholdsvist stærkt mandskab i Copa del Rey-kampen mod Albacete fra Spaniens næstbedste række.

Det var dog uden den største stjerne Kylian Mbappé, men ham kunne de måske godt have brugt.

Det blev nemlig en rigtig svær aften for Real Madrid.

For trods Real-dominans kunne hjemmeholdet fra Albacete bringe sig foran efter 42 minutter.

Artiklen fortsætter efter billedet

Copa del Rey -Kæmpe fiasko: Segunda-hold sendte Real Madrid ud af pokalen
Foto: Pablo Morano/Reuters/Ritzau Scanpix

Her satte Javi Villar, der er skiftet til Albacete fra Real Madrid, hovedet på et hjørnespark.

Det var dog en føring, som kort efter blev udlignet af gæsternes Franco Mastantuono.

Det var ligeledes på et hjørnespark, hvor argentineren var hurtigst over en ripost.

I anden halvleg jagtede favoritterne fra Real Madrid sejren, men hjemmeholdet havde andre planer.

De tog et kort hjørnespark, men fik sendt bolden ind mod feltet. Her dumpede bolden ned for Jefte Betancor, som sendte den ind bag Andriy Lunin.

Sensationen var tæt på, men Real Madrid fik i dommerens tillægstid et nyt hjørnespark. Her kom Gonzalo Garcia højest til vejrs og han kunne bringe balance i regnskabet.

Kampen på vej mod forlænget spilletid, men så skete det usandsynlige til sidst.

En lang bold blev slået i dybden mod Jefte Bentancor. Han kom ud på siden og havde et par modstandere over for sig. Han forsøgte først med en slatten afslutning.

Bentancor fik bolden igen og prøvede det, der lignede et indlæg. Det viste sig dog at blive en god afslutning, som sejlede helt over i det lange hjørne.

Angriberen udbrød i vild jubel og tog trøjen af, mens hele holdet og bænken kom løbende ind på banen.

Scoringen kom i de sidste sekunder, og Real Madrid nåede ikke at etablere et nyt pres. 

Real Madrid tabte derfor med 2-3 og er ude af Copa del Rey. En utrolig dårlig start på trænerkarrieren i storklubben for Alvaro Arbeloa.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Copa del Rey - ottendedelsfinale

FT

ALB

3 - 2

REA

42'
10
Javi Villar
Mål
45'
11
Franco Mastantuono
Mål
82'
21
Jefte Betancor
Mål
90'
22
Gonzalo Garcia
Mål
90'
32
Jefte Betancor
Mål
Annonce

28 kommentarer

Se kommentarer
Annonce