











Den spanske pokalturnering, Copa del Rey, var i fuld gang onsdag aften, hvor Betis tog imod Osasuna i ottendedelsfinalen.
Her lagde hjemmeholdet sig bedst fra start med kuglen for fødderne.
Efter 12 minutter kunne Betis juble efter en scoring sat ind af angriberen Willian Jose, men glæden forblev kort, da dommeren fløjtede for målspark, idet bolden forinden havde krydset linjen og derfor var ude af spil.
Det forblev 0-0 på måltavlen i første halvleg.
Osasuna udlignede i overtiden
Først efter 63 minutters spil kunne Betis fejre en scoring, da midtbanespilleren William Carvalho i en ripost skyder bolden fladt mod venstre side af målet, og så stod det 1-0 til Los Verdiblancos.
Artiklen fortsætter efter billedet

Betis nåede lige akkurat ikke at holde føringen helt til slut, for Osasuna fik udlignet i overtiden.
Her kom forsvarsspilleren David Garcia højst op efter et indlæg på tværs af feltet, og dermed kunne Garcia med sit hovedstød i det øverste venstre hjørne bringe sit hold på 1-1.
Dermed var der lagt op yderligere to gange 15 minutter i den forlængede spilletid.
Her var det to hold, der i hæsblæsende fart farede frem og tilbage i banen.
Betis formåede at bringe sig i front endnu engang, da den indskiftede angriber Loren Moren fandt sin kollega på højrebacken Youssouf Sabaly, der nemt kunne prikke bolden ind i et tomt mål, og så stod det 2-1 til Betis.
Jublen varede ikke længe for efter 106 minutter udlignede Osasuna igen, da Garcia i en løs situation samler bolden op. Fra kanten sparker han den fladt ind bag chilenske Claudio Bravo, der ikke kunne holde bolden ude af netmaskerne.
Dermed stod det 2-2 i en hektisk affære, hvor begge hold bølgede frem og tilbage.
Straffesparks-drama
Der skulle findes en vinder fra straffesparkspletten, og her lagde begge hold stærkt fra land, men på tredje spark misbrugte Sergio Canales for Betis.
Osasuna scorede på alle fire spark, og da Guido Rodriguez også brændte fra pletten, var opgøret afgjort.
Betis måtte se sig slået, mens Osasuna sikrede sig videre avancement i Copa del Rey.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar