I sommer hentede Sevilla Kasper Dolberg på en etårig lejeaftale, men spanierne vil gerne ophæve den aftale før tid.
Det skriver Mundo Deportivo, der mener at vide, at Sevilla forsøger at komme af med Dolberg i det kommende transfervindue.
25-årige Dolberg står noteret for otte kampe og en enkelt assist for Sevilla, der har en købsoption i lejeaftalen.
I midten af september fortalte Dolberg ellers i et interview med bold.dk, at han satsede på et permanent skifte til Sevilla.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Ja, selvfølgelig. Det er mindset, jeg er gået ind til det skifte med.
- Det er da målet, at alle vil blive glade for det, og at det ender sådan, sagde Dolberg til bold.dk.
Dolberg har kontrakt til 2024 i Nice.