


Søndag aften var der Madrid-derby, da Rayo Vallecano tog imod storebror Atletico Madrid.
Gæsterne kom til opgøret med en 4-0-sejr over FC Barcelona i bagagen og var derfor favoritter til kampen, men det var hjemmeholdet, der slog til først. Andrei Rațiu modtog bolden på højrekanten, trak ind i banen og udfordrede Matteo Ruggeri.
Den rumænske back viste flotte driblefærdigheder og lagde bolden ind foran mål, hvor Fran Pérez sikkert gjorde det til 1-0.
Kort før pausen blev det endnu værre for Atletico.
Izi Palazón afsluttede, og Jan Oblak halvklarede forsøget, men Oscar Valentín var først over returbolden og sendte den i nettet til 2-0.
Artiklen fortsætter efter billedet

Kort inde i anden halvleg reagerede cheftræner Diego Simeone med hele fem udskiftninger på syv minutter, men det ændrede ikke kampens billede.
I stedet var det igen værterne, der efter 76 minutter kom på tavlen.
Rayo tog et hjørnespark kort, der endte ved den bagerste stolpe. Nobel Mendy steg til vejs og stangede bolden i kassen til slutresultatet 3-0.
Med resultatet kravler Rayo over nedrykningsstregen i La Liga, mens Atletico tabte vigtige point i topstriden.

Brøndbys store Europa-fordel
Ugens Suppe | Afsnit 7Fire danske hold i Conference League! Det bliver nogle vilde torsdage, og vi kigger på, hvad kvalifikationen til Europa i grunden betyder for fire klubbers sæson og transfervindue.
Læs mere
Rayo Vallecano
Atletico Madrid
La Liga

























