2022-10-09 18:16:01

Espanyol-kryds i bundbrag uden Braithwaite

Joselu scorede to for Espanyol, men fejl fra målmand Bernard Lacomte kostede i bundopgøret mod Cadiz. Kampen endte 2-2.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 8. runde

FT

CAD

2 - 2

ESP

41'
1 0
Victor Chust
Mål
51'
1 1
Joselu
Mål
67'
1 2
Joselu
Mål
78'
2 2
Lucas Pérez
Mål

Martin Braithwaite har været en af Espanyols største profiler i denne sæson, men danskeren sad i straffeboksen med karantæne til dagens bundgyser mod Cadiz.

Begge hold startede dagen på den forkerte side af nedrykningsstregen, men efter 41 minutter fik værterne luft på den rigtige side.

Målmand Benjamin Lecomte boksede hul i luften på et frisparksindlæg, som tilfældigt dumpede ned for Victor Chust mellem venner og fjender.

Forsvareren sendte let bolden i det tomme mål, og så kunne Cadiz gå pausen i møde med en 1-0-føring.

I minutterne før pausen måtte kampen afbrydes, da Røde Kors-folk ilede op på tilskuerpladserne for at hjælpe en tilskuer.

Artiklen fortsætter efter billedet

La Liga -Espanyol-kryds i bundbrag uden Braithwaite
Foto: Juan Medina/Reuters/Ritzau Scanpix

Det samme skete i Cadiz’ hjemmekamp mod Barcelona i september, hvor målmand Ledesma styrtede ud efter en hjertestarter. Men heldigvis kunne kampen denne gang genstartes efter få minutter.

Espanyol havde brug for pausen mellem halvlegene for at få ændret på tingene, men så gik det også i Barcelona-klubbens retning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efter 51 minutter stangede Joselu Espanyol tilbage på 1-1, og et kvarter senere blev den tidligere Alaves-angriber spillet fri i fødderne.

Her var han lige så kold og udplacerede igen Ledesma til 2-1 for Espanyol, som havde hårdt brug for de tre point.

Dem fik de dog ikke. De måtte nøjes med det ene takket være veteranen Lucas Perez, som gjorde det til 2-2 med en afslutning mellem benene på en igen tvivlsom Lecomte.

Det endte med de cifre, og ingen af de to klubber tog dermed syvmileskridt væk fra nedrykningsfaren.

Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 8. runde

FT

CAD

2 - 2

ESP

41'
1 0
Victor Chust
Mål
51'
1 1
Joselu
Mål
67'
1 2
Joselu
Mål
78'
2 2
Lucas Pérez
Mål

1 kommentar

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0