Pep Guardiola har ikke glemt Barcelona, og det virker ikke helt til, at Barcelona helt har glemt Guardiola.
Den spanske succestræner fik sit helt store trænergennembrud i FC Barcelona, og det vil han aldrig glemme.
Guardiola fortæller på et pressemøde torsdag, at han godt forstår Artetas valg, da han forlod Manchester City for at blive træner i Arsenal.
- Jeg ville ikke tvinge ham til at blive. Alle har drømme. Jeg ved, han tog til en klub, der betyder meget, og som han elsker.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg har det sådan, at hvis jeg var assistenttræner et eller andet sted, og Barcelona ringede, så ville jeg tage afsted, fortæller Guardiola på et pressemøde torsdag.
Pep Guardiola havde også stor succes i Barcelona, hvor han vandt Champions League to gange og det spanske mesterskab tre gange.
Med Manchester City har Guardiola vundet det engelske mesterskab fire gange, men det er endnu ikke blevet til en Champions League-titel.
Pep Guardiola har kontrakt frem til 2025 i Manchester City.