2023-03-18 18:41:35

Kæk straffesparksvariant kostede Rayo i La Liga-remis

Rayo Vallecano stod med en føring på 2-1 og et straffespark, men en smart variant med en kort aflevering mundede ikke ud i mål. I stedet kunne Girona udligne i anden halvleg til slutresultatet 2-2. Tidligere spillede Cadiz og Almeria 1-1 efter en overtidsudligning.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 26. runde

FT

ALM

1 - 1

CAD

49'
0 1
Roger
Mål
90'
1 1
Gonzalo Melero
Mål på straffe

La Liga - 26. runde

FT

RAY

2 - 2

GIR

23'
1 0
Isi Palazon
Mål
29'
1 1
Viktor Tsigankov
Mål
34'
2 1
Oscar Trejo
Mål
41'
2 1
Isi Palazon
Brændt straffe
52'
2 2
Viktor Tsigankov
Mål

I La Liga var der midterduel mellem Rayo Vallecano og Girona, som mødtes i indbyrdes kamp lørdag aften i Madrid.

Rayo kom bedst fra start i opgøret, da Isi Palazon efter 23 minutter sendte en raket afsted i et nærmes Arjen Robben-lignende mål, som fik netmaskerne til at blafre bag Gironas Paulo Gazzaniga.

Det mål blev starten på 18 hæsblæsende og medrivende minutter, der bød på tre mål og et brændt straffespark på besynderlig vis.

Næste scoring stod Viktor Tsygankov for, da den ukrainske kantspiller samlede en ripost op fra Vincent Castellanos hovedstødsbrag på overliggeren, og så stod der 1-1 efter en halv time.

Rayo Vallecano var dog langt fra færdige, og det understregede Oscar Trejo efter 34 minutters spil, da han efter stærkt kombinationsspil endte med bolden i feltet, hvor han kunne tage et træk og banke bolden i nettaget.

Artiklen fortsætter efter billedet

La Liga -Kæk straffesparksvariant kostede Rayo i La Liga-remis
Foto: Jose Jordan/AFP/Ritzau Scanpix

Herefter fik Rayo en gylden mulighed for en to-måls føring, da dommer Pablo Fuertes pegede på pletten fem minutter før pausen.

Den mulighed blev imidlertid misbrugt, da Rayo forsøgte sig med det ”korte” straffespark, hvor Trejo lagde bolden af til 1-0-skytten Palazon, som til gengæld hamrede bolden over mål.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dermed måtte værterne nøjes med at gå til pause med en 2-1-føring.

Girona kom tilbage

Efter syv minutters spil af anden halvleg skulle den nonchalant tilgang til straffesparket vise sig at give bagslag, da Viktor Tsygankov igen var farlig.

Denne gang dukkede Girona-spilleren op bagerst i feltet, hvor han med en smart førstegangsafslutning kunne overmande Stole Dimitrievski til stillingen 2-2.

Mål var der ikke flere af, og de to hold måtte derfor dele pointene mellem sig.

Overtidsscoring gav Almeria vigtigt point

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tidligere på dagen var Cadiz i aktion mod Almeria, som gik ind til opgøret fra nedrykningszonen.

Det så ud til, at Cadiz ville fortsætte sine lovende takter, da Roger Marti headede sit hold i front efter 50 minutters spil, men det skulle ændre sig helt til slut.

I det femte minuts overtid begik Mamadaou Mbaye et straffespark, og det kunne Gonzalo Melero udnytte til at gøre det til slutresultatet 1-1 i det 96. minut af kampen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 26. runde

FT

ALM

1 - 1

CAD

49'
0 1
Roger
Mål
90'
1 1
Gonzalo Melero
Mål på straffe

La Liga - 26. runde

FT

RAY

2 - 2

GIR

23'
1 0
Isi Palazon
Mål
29'
1 1
Viktor Tsigankov
Mål
34'
2 1
Oscar Trejo
Mål
41'
2 1
Isi Palazon
Brændt straffe
52'
2 2
Viktor Tsigankov
Mål

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0