Athletic-spilleren Inaki Williams oplevede i januar 2020 racistiske tilråb ude mod Espanyol på Estadi Cornellà-El Prat.
Du kan læse mere om hændelsen her.
Onsdag er en mand ved en lokal domstol i Barcelona blevet idømt et års fængsel for racistiske ytringer i sagen.
Det skriver Reuters, der endvidere beretter, at anklagemyndigheden fortalte, at manden imiterede abelyde og -bevægelser rettet mod Williams.
Anklagemyndigheden havde efter sigende gået efter en toårig fængselsstraf til manden, men det blev altså et år.
Artiklen fortsætter efter billedet

Manden, hvis navn ikke er offentligt, indvilligede ydermere i at betale en bøde og har fået en treårig karantæne fra alle fodboldstadioner i Spanien.
Reuters skriver, at dommen i sagen er den første i Spanien vedrørende racistiske ytringer relateret til fodbold.
Spansk lov foreskriver, at fængselsstraffe på under to år for ikke-voldelige forbrydelser typisk er betingede for førstegangsforbrydere.

Riemers nye kaniner
Hattrick | Afsnit 87Brian Riemer har i dag udtaget Danmarks trup til de kommende venskabskampe mod DR Congo og Ukraine. Det er en trup med flere velkendte landsholdsprofiler - men også et par overraskelser.
Læs mere
La Liga






























