2025-11-21 23:23:00

Mathew Ryan passeret af vidunderligt saksespark

Hugo Duro stod bag et forrygende mål, som blev afgørende og sikrede Valencia en hårdt tilkæmpet 1-0-sejr over Levante. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 13. runde

FT

VAL

1 - 0

LEV

79'
10
Hugo Duro
Mål

Der var vigtige point på spil, da La Liga fredag aften bød på en vaskeægte bundkamp, hvor Valencia tog imod Levante. 

Værterne var tættest på i første halvleg, men den sidste skarphed manglede, og derfor gik holdene i omklædningsrummene med stillingen 0-0. 

Efter pausen fik Valencia så bolden ind, da Diego López samlede op på en andenbold i feltet efter en duel mellem César Tárrega og Levante-keeper Mathew Ryan. 

Desværre for hjemmeholdet stod José Copete offside tidligere i angrebet, så dermed blev scoringen annulleret. 

Artiklen fortsætter efter billedet

La Liga -Mathew Ryan passeret af vidunderligt saksespark
Foto: Jon Nazca/Reuters/Ritzau Scanpix

Det begyndte at ligne en søvnig nulløsning, men så skal jeg ellers love for, at Mestalla eksploderede et kvarter før tid. 

Et indlæg fra José Gayà blev mødt af en flyvende Hugo Duru, som eksekverede et formidabelt saksespark og sikrede Valencia en 1-0-sejr. 

De tre point betyder, at værterne lægger afstand til nedrykningsstregen, som Levante derimod fortsat huserer under. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 13. runde

FT

VAL

1 - 0

LEV

79'
10
Hugo Duro
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce