Luka Modric har ikke tænkt sig at fortsætte karrieren hos Al Nassr.
Sådan lyder det fra Marca, som skriver, at den kroatiske troldmand vil blive i Real Madrid, selv om han har udløb til sommer.
Den saudiarabiske klub skulle ellers have forsøgt at lokke Modric til, men kroaten slår fast, at han kun har en forlængelse med Madrid-klubben i tankerne for næste sæson.
Artiklen fortsætter efter billedet

Der skulle desuden have været rygter om, at Real ikke har tænkt sig at forlænge med Modric, men Marca melder dog, at der ikke er noget i det.
En forlængelse mellem Modric og Real Madrid ligger derfor i kortene.
37-årige Luka Modric har været hos de spanske mestre siden 2012.