Memphis Depay har ikke haft den store succes, siden han skiftede til Barcelona tilbage i 2021.
Der var derfor allerede rygter om, at han skulle forlade den catalanske klub i sommer, men offensivspilleren endte med at blive.
I denne sæson har han været hårdt ramt af skader, men han blev alligevel klar til VM, hvor han har scoret et mål for Holland, som har spillet sig videre til kvartfinalen, hvor de møder Argentina.
José Mourinho skulle være en stor fan af den hollandske profil, og derfor skulle han have kontaktet ham i håb om at få en handel i stand.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det skriver Tuttosport.
Ifølge mediet skulle idéen i første omgang være et lån til januar, mens en fast aftale kunne komme i stand til sommer.
Depay har spillet 41 kampe for Barcelona og scoret 14 mål.