2023-06-07 15:09:44

Medie: Real Madrid og Dortmund er enige om Bellingham

Ifølge The Athletic er Real Madrid og Dortmund blevet enige om en transfersum for Jude Bellingham. Kongeklubben betaler over 750 millioner kroner, lyder det. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jude Bellingham er nu meget tæt på at kunne kalde sig Real Madrid-spiller. 

Flirten mellem de to parter har stået på en rum tid, men hidtil har Real Madrid og Dortmund ikke været enige om en transfersum. 

Det er de nu blevet, skriver The Athletic. 

Ifølge mediet skal Real Madrid betale over 100 millioner euro, hvilket svarer til knap 750 millioner danske kroner. 

Artiklen fortsætter efter billedet

La Liga -Medie: Real Madrid og Dortmund er enige om Bellingham
Foto: Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix

Transferjournalisten Fabrizio Romano har kort efter været ude med samme melding. Ifølge Romano kommer Bellingham til at sætte sin underskrift på en aftale frem til sommeren 2029. 

Bellingham har på trods af sine bare 19 år allerede noteret sig for 132 kampe for Dortmund. Han har desuden 24 engelske landskampe på CV’et. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

I den netop overståede sæson blev den engelske midtbanespiller kåret til Årets Spiller i Bundesligaen.

Hverken Real Madrid eller Dortmund har meldt noget ud om handlen.

22 kommentarer

Skriv kommentar
annonce
annonce
annonce