Lørdag aften skulle den sidste nedrykker i La Liga findes.
Espanyol var med fem nederlag i træk blevet fedtet ind i den duel mod Leganes. Barcelona-klubben var pisket til sejr over Las Palmas, hvis Leganes samtidig slog bundproppen Valladolid.
Leganes kom hurtigt foran 3-0, og dermed var kravet til Espanyol krystalklart: Vind eller forsvind.
Publikum på RCDE Stadium blev vidne til lidt af en neglebider, for længe fungerede intet for hjemmeholdet.
Las Palmas kom frem til de chancer, der var, mens Espanyol ikke havde noget at byde på.
Artiklen fortsætter efter billedet

Men efter 65 minutter kom livlinen til hjemmeholdet, som fik straffespark. Med Javi Puados scoring fra pletten var de alligevel på vej mod overlevelse.
Stemningen steg på tribunerne, og med otte minutter tilbage eksploderede den for alvor. Pere Milla blev spillet fri i feltet og sparkede bolden ind til 2-0.
Det sikrede Espanyols liv i La Liga, så Leganes trods sejr over Valladolid trak det korteste strå og må ned i Segunda Division.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Espanyol
Las Palmas
Valladolid
Leganes
La Liga


























