2022-11-25 09:59:54

Pedri roser Real-spiller med udløb: De bedste skal til Barca

Barcelona er tidligere blevet sat i forbindelse med Marco Asensio, og Pedri vil gerne have Real Madrid-spilleren til klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen

26-årige Marco Asensio har kontraktudløb i Real Madrid til sommer, og offensivspillerens fremtid er uafklaret.

Asensio har selv udtalt, at han gerne vil blive i hovedstadsklubben, men tidligere er rivalerne fra FC Barcelona blevet meldt interesseret.

Spørger man Barcelonas Pedri, vil han gerne have Asensio som holdkammerat på klubplan, ligesom det er tilfældet på det spanske landshold.

- Han har en masse kvalitet. Lad os se, hvad der sker med hans kontrakt, men alle gode spillere skal være i Barca.

Artiklen fortsætter efter billedet

La Liga -Pedri roser Real-spiller med udløb: De bedste skal til Barca
Foto: Pablo Morano/Reuters/Ritzau Scanpix

- Vi må se, hvad der sker med hans kontrakt, men han har mange kvaliteter. Det er en beslutning, som han skal træffe, siger Pedri i et interview med COPE.

Tidligere har spanske medier skrevet, at Asensio forlader Real Madrid gratis til sommer, men Carlo Ancelotti har for nylig fortalt, at de skal snakke fremtid efter VM.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Asensio og Pedri startede begge inde, da Spanien i onsdags bankede Costa Rica med 7-0 ved VM.

3 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0